Med sejr i 2. runde opnåede August Holmgren sit hidtil bedste Grade 1 resultat. Top 100 kan sikres med ny sejr i 1/8-finalen, som vises på livestream onsdag

Efter den sikre sejr i 1. runde ved Grade 1 turneringen 52nd Coffee Bowl (Copa Del Cafe) i San José, Costa Rica blev det tirsdag til endnu en sejr, da 17-årige August Holmgren vandt 6-4, 6-1 over den jævnaldrende no. 226 John Jorgeson (USA), der er med i turneringen på wildcard.

Det fremgik af tirsdagens omtale i Tennisavisen, at kampen kunne følges på livestream, men på grund af netværks-problemer blev transmissionen fra Center Court afbrudt under netop denne kamp, som Dave Bandelin fra Euroelite Tennis beskriver således

“Tough first set as both boys (he played a talented WC from the USA) tried to establish dominance. August finally came up with the “goods” and took a late break and then served out the set winning 6-4.
That seemed to take the wind out of the American who was again, quite talented but it didn’t seem like he was willing to “suffer” enough to keep up with the constant barrage of shots August gave him. There were a lot of “one-offs” from the American but this was more out of desperation than having an actual plan.. Holmgren finished him off in about 30 min with 6-1 in the second round.”

August har selv fremsendt disse bemærkninger efter kampen

“Jeg spillede rigtig godt! Servede meget varieret, og med aggresivitet, så jeg kunne få kontrol over pointet fra start af. Jeg spillede mest i hans baghånd, men prøvede at få ham til at løbe så meget som muligt. Jeg breakede ved 3-3 i første og holdt serv resten af sættet. Derefter kørte jeg ham over. Pointene var stadigvæk hårde, men fordi jeg ikke gav noget gratis, blev han mere og mere irriteret. Han begyndte at lave hurtige fejl, og spille mere passivt, så jeg tog initiativet, og slog igennem ham.”

Som det fremgår af billedet herover, har August gjort indtryk på lokale fans, som belønnes med autografer.
Måske kan August indstille sig på at skrive endnu flere autografer, hvis det også lykkes for ham at vinde i 1/8-finalen, hvor han dog må forudse endnu skrappere modstand, når han møder 3. seedede Ezekiel Clark (USA), der er no. 106 på ITF junior-ranglisten, hvor August i tilfælde af sejr kan sikre sig avancement til top 100.

August har fået at vide af arrangørerne, at 1/8-finalen vil blive vist på livestream, når han spiller 4. kamp på Center Court, dog tidligst kl. 20.
Kampen vises i så fald på http://www.copacafe.com/news-media/live-tv-streaming.
På samme link kan man under menu-punkt “Draws & Scores” følge med i resultaterne.

August Holmgren
Foto: Euroelite

Svenske Valdemar Holm (V2), som havde udnyttet muligheden som Lucky Loser til at spille sig i 2. runde, måtte bøje sig for no. 203  Sergio Luis Hernandez Ramirez (COL), der vandt 6-2, 6-3.
Her følger Daves kommentarer til svenskerens kamp

“Valdemar had a great hit with August but things just didnt “click” today vs. Columbia. Despite looking strong at the beginning the first set, V2 just started missing too much. When the Columbian lost focus, V2 didnt take advantage of this enough and also lost focus… result was 6-2, 6-3. Valdemar has so much more to give and I know he will raise to the challenge in Columbia as he tends to get better as the tour progresses.”

Som tidligere omtalt i Tennisavisen havde Valdemar Holm 3 uger i træk det “uheld”, at han blev slået ud af August Holmgren i turneringer i Malaysia og Thailand.
I Costa Rica kommer han onsdag til at stå over for August i endnu en “Holm-gang”, idet de møder hinanden i 2. runde i double.

I 1. runde vandt August sammen med Henrik Atlevi 1-6, 6-3, [10-6] over 2. seedede Gabriel Decamps/Lucas Koelle (BRA), mens V2 sammen med landsmanden Tobias Lindberget vandt 6-4, 6-2 over John Jorgeson/Kyryio Tsygura (USA).

Patrick Kristensen og hans svenske makker William Lindqvist Nilsson tabte 4-6, 3-6 til Brian Cernoch/Tristan McCormick (USA).
Svenske Oskar Johnsson og Allan Perez Carballo (CRC), der havde fået wildcard, tabte 6-4, 1-6, [4-10] til Jorge Nunez/Jorge Ortegon (MEX).

Der findes flere billeder fra Costa Rica på http://www.copacafe.com/news-media/albums/6?start=18