To af de tilbageværende tre danskere, formåede her til formiddag at spille sig i hovedturneringen ved ITF turneringen i Heraklion.

Julie Noe stod overfor den 16 årige svensker Julita Saner, og sejrede ganske sikkert 6-2 6-1. Julie møder nu en franskmand i første runde, Julie Gervais, 24 år og pt. urangeret, men har tidligere været i periferien af top 1000.

Emma Rønholt måtte kæmpe hårdt for det, men sejrede til sidst 1-6 7-6(2) 6-2 over Laura Sainsbury. Emma møder nu Steffi Distelmans fra Belgien i første runde. Belgieren ligger pt. nr 773 på WTA ranglisten, hvor Rønholt aldrig har optrådt.

Endelig måtte Frederikke Svarre desværre strække våben, det blev til nederlag på 2-6 4-6 mod thailanske Helen De Cesare. Frederikke er dog ikke helt færdig i Grækenland, sammen med franske Lucie Wargnier har hun modtaget wildcard til doubleturneringen.

Forrige artikelWTA: Beijing 2015 – Muguruza vandt, nu 2 point fra 3.pladsen
Næste artikelChallenger Sacramento: Løchte og Brunstrøm tabte semifinalen
Lars Ostenfeldt
Fra sidelinjen følger jeg alt tennis med et dansk islæt, og er selverklæret Frederik Løchte Nielsen-fan. Derudover er jeg betaget af fremtidens stjerner Borna Coric og Alexander Zverev.