32 årige Pauline Parmentier fra Frankrig var Caroline Wozniackis modstander i tredje runde. De har tidligere i år stået overfor hinanden i kvartfinalen i Istanbul, hvor Caroline måtte trække sig efter 1-1 i sæt med smerter i maveregione. Så man kan vel godt sige en rematch efter en uafgjort kamp. Det blev igen en parade forestilling af Caroline men også mod en bedre modstander. Caroline er begyndt at ligne en grusspiller. 60 63 blev det.

Spillerne klar

Første sæt blev en kort affære, da Wozniacki spillede koncentreret, kontrolleret og godt. Der blev vist forskelligt guf af Caroline, hvilket lagde en dæmper på publikum på hovedstadion. Parmentier måtte bide i gruset og se sig slået 6-0 efter blot 23 minutters spil, efter at Caroline havde vist dropskud, moonballs, præcise skud til højre og venstre og på baglinjen, hvilket ikke tillod Parmentier at komme ind i kampen- Det, sat sammen med gode første og andenserver, var det et næsten perfekt sæt grustennis.

Wozniacki rules

Andet sæt startede med et parti, hvori Parmentier fik lige så mange point som i hele første sæt – alligevel vandt Caroline. Der var noget mere spil om pointene i andet sæt, men alligevel var Caroline overlegen på alle områder- Således førte hun 5-0 efter en halv time incl. en kort regnpause. Så fik Parmentier sit første point i kampen, og samtidig begyndte det at dryppe lidt , men spillet fortsatte, og det bragte uro i Carolines spil, da hun frygter at snuble på de glatte linjer. Det påvirkede hendes koncentration, så Parmentier fortsatte sin “stime” af point ved at bryde Caroline, og igen serve sit eget parti hjem. 5-3 og Caroline skulle igen prøve at serve kampen hjem. Hun havde fået samlet sig og servede kampen hjem 6-0 6-3. Flot flot spil af Caroline, der absolut må være en dark horse i det videre turneringsforløb.

Hurrah jeg undgår dobbelt æg

Det drypper

Kampens statistik

Forrige artikelFrench Open Junior: Hannah fik revanche mod svensker inden kvalfinale mod 1. seedede
Næste artikelLørdag 2. juni: Halep, Muguruza, Sharapova, Serena W, Nadal, Del Potro, Anderson, Isner, med flere.
Leif Hørgren Mortensen
Leif Hørgren Mortensen er selverklæret tennisfan med særlig interesse for WTA-touren og Caroline Wozniacki. Leif er aktiv tennisdebattør på sociale tennismedier og også en stor bidragsyder på det internationale tennissite, Tennisfrontier.com.