19-årige Johannes Ingildsen gik hele vejen og tog en single titel i hans første turnering efter start på University of Florida

Som tidligere omtalt har Johannes Ingildsen (Joe) efter starten på University of Florida spillet sig frem til finalen i 2016 Southern Intercollegiate Championships, der afvikles hos University of Georgia.

Joe er seedet 1 i single-rækken i den næstbedste række Division II Singles, hvilket dog ikke skal forstås sådan, at deltagerne hører til i Division II Men, da alle deltagerne fra Florida tilhører Division I, men i den aktuelle turneringen er det ifølge Tennisavisens oplysninger primært de spillere, som ikke har en rangering hos ITA, der er indplaceret i single-rækken Division II.

Joe levede fuldt ud op til sin seedning, idet han også vandt finalen i 2 sæt over Parker Wynn (Louisville) 7-6, 6-4.

Kampen kan genses på Youtube herunder

Joe havde også deltaget i double, hvor han sammen med Chase Perez Blanco slog det 6. højeste rangerede dobbeltpar på ITA ranglisten 6-3. Derefter tabte de i kvartfinalen.

Joe fortæller, at han er super glad for at være UFL, hvor det er benhårdt med et stramt program i form af meget træning og skolearbejde. Han får dog rigtig god hjælp og støtte til begge dele.
At vinde finalen i hans første turnering var mere, end han havde turde drømme om.

Forrige artikelWTA Wuhan Open 2016: Caroline bliver ved med at vinde
Næste artikelWTA Wuhan Open 2016: Caroline vinder sin kamp #500 på WTA turen
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.