Så kom Caroline med i den “klub” af spillere, der har vundet 500 eller flere kampe på WTA turen. Forleden nåede hun sin 40de finale. Kamp nr. 500 var en kamp mod den tjekkiske kvalifikationsspiller Katerina Siniakova, der er 20 år og har spillet tennis siden hun var 5. Trænet af sin far. Katarina er pt. #56 på ranglisten, og er en af de spillere, der er på vej frem. Det blev dog stoppet i dag, hvor hun tabte til Caroline Wozniacki 64 64.

Dagens kamp blev lidt sværere end den burde have været. Det var en træt Caroline der stod overfor kvalifikationsspilleren Siniakova. Begge spillere havde tapet det ene ben. Den tjekiske spiller var kampen igennem lidt irriterende med stønnen , snakken med sig selv og overfejre det´, hvis hun vandt et point. På den anden side en let sag at aflæse og dermed tilpasse spillet. Første sæt blev et jævnt parti med den erfarnes overtag. Caroline brød en ekstra gang og sikrede sig dermed sættet 64, men præcisionen manglede lidt i dag, og det er helt tydeligt at hun måske skulle passe lidt på, ikke at blive skadet igen. Andet sæt blev en tilsvarende affære men førsteserven blev dårligere. Igen vandt Caroline et break mere end modstanderen og dermed sættet. Havde denne kamp været mod en stærkere modstander var resultatet ikke blevet sådan. Pas på Caroline du overmatcher dig selv. Stil op mod Aga men træk dig efter et par partier. Tillykke med at vinde din kamp nr.500.