Det skal nok blive spændende i Auckland. Men det er nu kun en forsmag på, hvad sæson 2018 kan forventes at byde på af tennisoplevelser i Carolines kamp efter store resultater.

Hvor klar er Caroline til turneringen i Auckland?

Turneringsresultater har de senere år været ret så uforudsigelige. Niveauet på WTA touren er højt, der er meget lille forskel på de bedste og de næstbedste, og de berømte små marginaler har givet mange uventede resultater. De første turneringer efter sæsonpausen er endnu mere uforudsigelige end “gennemsnittet”. Spillerne skal igang igen, og det tager lidt længere tid for nogle end for andre.

Hvor Carolines niveau er lige nu, får vi en prøve på i Auckland turneringen, en prøve man dog nok ikke skal lægge for meget i, da Caroline snarere er en langsom starter end det modsatte.

Som vi før har set det, er det langtfra givet, at Caroline – ligesom de andre topspillere – kan forventes vedvarende at opretholde et meget højt niveau, så spekulationerne om at vinde året første turnering og indtage 1. pladsen nu eller meget snart, skal givetvis tages med en god skive brød til samt salt og peber.

Hvis det går efter seedning, møder Caroline Agnieszka Radwanska i semifinalen og Julia Görges eller Babora Strycova i finalen, spillere, hun på papiret bør kunne slå. Men det hele er meget åbent.

Det handler om at vinde de rigtige kampe

Det forlyder fra Wozniacki teamet, at Caroline i 2018 vil spille færre turneringer end i tidligere sæsoner, ned til 16-17 stykker. Til gengæld vil hun vinde mange, blandt andet en Grand Slam – eller flere. De foreløbigt kendte tanker om turneringsdeltagelse i 2018 tegner da også billedet af en selektivt tilrettelagt sæson.

Det er noget af et strategiskifte. Caroline har jo altid spillet med i mange turneringer i de enkelte sæsoner, og hun har yndet at have mange kampe i benene. Det bliver interessant at følge, om Caroline kan holde sit høje niveau og opnå de ønskede resultater efter en sådan ændring.

Nu er der jo flere måder at opnå mange kampe i benene på:

at deltage i mange turneringer
at nå langt i de turneringer, man deltager i.

I 2017 gjorde Caroline langt hen ad vejen begge dele. Som bekendt førte det til hendes karrieres største sejr ved sæsonafslutningen samt et kraftigt ryk mod ranglistens top. Men på trods af at hun spillede og vandt flest kampe, blev det “kun” til trediepladsen på verdensranglisten.
Diagram 1, udvalgte tal for 2017:

 

Som det fremgår af diagram 1, deltog Caroline i flere turneringer, spillede flere kampe og vandt flere kampe end både Halep på 1. pladsen og Muguruza på 2. pladsen. At kalde det for noget, der minder om spild, er for meget sagt. Men det er dog bemærkelsesværdigt.

Man kan iøvrigt bemærke, at det hverken er spillere, der har deltaget i mange turneringer, spillet mange kampe eller vundet mange kampe, der ligger på de højeste placeringer i rankingen. De spillere, – #11 Mladenovic og #15 Pavluycenkova – der har deltaget i flest turneringer, ligger et stykke ned i rækken. #8 Garcia, har bortset fra Caroline, spillet flere kampe end de foran liggende spillere, og Görges, der også har spillet mange kampe, ligger som #14. Både #6, #7, #8 og #14 har vundet flere kampe end #1 og #2.
Diagram 2, udvalgte effektivitetsmålepunkter for 2017:

 

Ovenstående billede kan være en måde at se spillernes effektivitet på. Som det fremgår, ligger #6 Svitolina i front hvad angår flest vundne kampe per turnering, foran men skarpt forfulgt af # 4, 3 og 1 i nævnte rækkefølge. Samme Svitolina ligger langt foran top 5 med hensyn til sine vundne kampe som procent af spillede kampe.
Også med hensyn til % vundne kampe ligger Caroline højere end #1 og 2, men dog lavere end #4, #6 og # 7 og på linje med #10.

Disse data underbygger teserne om, at man for at nå højt på ranglsten skal vælge sine kampe med omhu, at man skal nå langt i de pointtunge turneringer, gå selektivt til værks. Da det er jo kun 16 turneringer, der tæller med, taler det for at deltage i få turneringer og fokusere på dem. Men det er risikabelt at satse på lav turneringsdeltagelse, da udfald i en enkelt eller nogle få kampe jo kan få vidtrækkende betydning. I et vist omfang er det nok muligt at lægge en turnerings- og træningsplan, der sigter mod at vinde udvalgte turneringer, at toppe på visse tidspunkter. Men alt skal gå op i en højere enhed for at vinde en turnering, og nogle få tilfælde, hvor dagsformen ikke er tilstrækkelig, kan smadre selv den mest omhyggelige planlægning.
Disse risici kan begrænses ved at deltage i et større antal turneringer, da det jo altid er de 16 bedste resultater, der tæller med til ranglisten.

Der er udsigt til et meget spændende år

Wozniacki teamet er citeret for, at ranglisten ikke har så høj prioritet. I 2018 gælder det som nævnt om at vinde turneringer inkl Grand Slam. Med overstående betragtninger in mente, virker det derfor meget logisk at skære ned på turneringsdeltagelsen, at lægge en selektiv plan. Nu bliver det store spørgsmål i 2018 så, om Caroline er i stand til at holde det seneste årstids høje niveau på det grundlag, om hun er i stand til at opnå de store resultater, hun går efter, når der satses smallere.

David har for alvor holdt sit indtog i Carolines verden. Meget tyder på, at hans indflydelse på Caroline og hendes resultater i 2017 har været væsentlig, og nok i høj grad vil være det fremadrettet. Det er jo heller ikke ukendt, at ro i baglandet og en “bedre halvdel” at dele glæder og sorger med, at dele oplevelser med såvel på det abejdsmæssige plan som i fritiden kan være meget afgørende for ens præstationer, for ens evne til at koncentrere sig, når det gælder.  Davids tilstedekomst og tilstedeværelse kunne dermed godt blive en afgørende faktor for succes med at gøre op med den hidtidige strategi og satse selektivt

Efter en periode med spil på et meget højt niveau og en nu justeret strategi, er der lagt op til måske et af de mest spændende år at følge i Carolines fantastiske karriere. Hvorvidt kan hun omstille til den ændrede strategi, kan hun møde op til turneringerne i tilstrækkelig kampform, kan hun holde tilstrækkelig koncentration og fokus til at vinde de afgørende point i de afgørende kampe, tør hun fortsat spille ligeså modigt?

Med den unikke karriere, med så mange års akkumulerede erfaringer på topplan virker det troværdigt.