Nina Vicic gør det strålende i den internationale kat. 3 i Farum. Den 5 seedede dansker lagde torsdag formiddag ud med en flot sejr i kvartfinalen over 4. seed Ekaterina Gladoshchuk. Den russiske pige blev besejret 6/4 6/3.

Nikoline Gullacksen kunne tage sig en slapper, da hendes svenske kvartfinalemodstander Stella Schadewitz måtte melde fra. Fredag møder den 2. seedede dansker 3.seed Pola Wygonowska (Polen).

Torsdag eftermiddag var Nina Vicic igen i aktion. I finalen i damedouble havde hun sin modstander i morgendagens semifinale, Marija Semenistaje ved sin side. Og det blev til en fuldbyrdet triumf for den stærke, 1. seedede konstellation. Det polske, 2.seedede par Golas & Wygonowska, bed godt fra sig. Men det var Nina og Marija, der fungerede bedst og fik flest bolde over nettet. En flot sejr på 7/5 6/4 og et stort tillykke fra Tennisavisen.

Forrige artikelTE U14 Farum: Nina Vicic og Nikoline Gullacksen er i kvartfinalen
Næste artikelITF Nicosia: Hannestad og Landa stoppet af seedede spillere
Avatar photo
Claus Holmen er 59 år, spiller motionisttennis, og er far til et par tennisglade knægte. Claus følger dansk tennis på nært hold – fra de laveste motionistrækker til toppen af eliten. Han rejser rundt og møder en masse tennisspillere, trænere og forældre i alle afkroge af det danske tennislandskab. For Claus rummer en hver sejr i hvilken som helst turnering lige så meget drama som en Wimbledon-finale.