Testkampe mod danske spillere tyder på, at kampformen er ved at være skarp hos Holger Rune, der fortsætter træningen i Spanien sammen med Carlos Alcaraz som mulig optakt til US Open
For en uge siden blev Holger Rune i flere medier citeret for, at comeback ved Davis Cup mod Bulgarien i Hillerød 18-19. september var en sandsynlig mulighed.
Holger gjorde dog efterfølgende i et opslag på X opmærksom på, at han stadig håbede at kunne deltage i US Open.
Desuden var han fortsat tilmeldt ATP 250 Winston-Salem i ugen før US Open.
I mellemtiden har Holger trænet hjemme i Danmark, hvor testkampe har vist, at han kan spille på et niveau, der matcher de krav, han står overfor.
Senest er det oplyst, at Holger er rejst til Alcaraz Academy i Murcia i Spanien, hvor han træner videre sammen med Carlos Alcaraz, der ligeledes forventes at gøre comeback ved US Open efter 4 måneders skadespause.
Google-oversættelse af ovenstående opslag på X:
“Begge presser hårdt på for at kvalificere sig til US Open. Danskeren står over for en hårdere udfordring, da han endnu ikke har udelukket sig selv og har til hensigt at kæmpe til allersidste øjeblik.”
De første træningspas tyder på, at Holger bevæger sig godt og kan holde intensiteten, hvilket er et positivt tegn for hans hardcourt‑comeback.
US Open afhænger dog fortsat af, hvordan træningen i Murcia udvikler sig de kommende dage.
Holger optræder ikke på deltagerlisten til Winston-Salem, så et comeback bliver tidligst ved US Open.
August Holmgren bekræftet i US Open kval
Tennisavisen har netop fået bekræftet, at August Holmgren deltager i US Open kvalifikationen, og han rejser torsdag til New York med Levar Harper som coach.
Både August og Holger har uden tvivl fået værdifuld matchfornemmelse og energi i sparringen før afrejsen.















































