I den forgangne uge spillede syv nationer med i IC Rod Laver Junior Challenge på KBs anlæg på Frederiksberg - og arrangementet blev storrost af alle delegationer
Spillerne var alle i U16 kategorien, og de deltagende lande kom med mange af sine bedste spillere i denne kategori. Hver holdkamp bestod af to drengesingler, to pigesingler, en drengedouble og en pigedouble; ved stillingen 3-3 blev holdkampen afgjort i en MTB i mixdouble.
Holdene var inddelt i to puljer:

De danske hold havde følgende sammensætning:
Danmark Red: Agnes Bang-Kjærsgaard, Filippa Foxby Munch, Laurits Østergaard og Viktor Ildor Lyngbæk.
Danmark White: Vera Elander Rasmussen, Victoria Frederiksen, Nicholai H. Petersen og Rasmus Kjær Skovgaard
Begge hold leverede flot tennis og kæmpede bravt. Denmark Red blev nr. 2 i sin pulje, mens Denmark White efter hårde matcher blev nr. fire i sin pulje. På turneringens sidste dag om fredagen blev der spillet finale og placeringskampe.
Storbrittannien var gennem hele turneringen ret suveræne og vandt i finalen over Italien. Denmark Red tabte kampen om tredjepladsen til Spanien, mens Denmark White tabte kampen om syvendepladsen til Sverige.
Fire dage med både single og double hver dag gav spillerne en fantastisk oplevelse og gode erfaringer, og måske var der også en anelse træthed at spore på finaledagen.
Om torsdagen havde IC Danmark inviteret mange unge tennisspillere til at komme og spille med de forskellige holds spillere og trænere, og det viste sig at være et meget succesrigt tiltag; rigtig mange unge spillere var mødt frem og fik en stor oplevelse med de mange dygtige trænere og spillere. (Foto øverst fra arrangementet)
Turneringen var flot arrangeret af IC DANMARK, og havde fortjent lidt flere tilskuere, for spilleniveauet var højt, og vi kommer med stor sandsynlighed til at høre mered’ om flere spillerne de kommende år.
















































