Elmer Møller er videre til 1/8-finalen ved TE U12 turneringen 7th Novotech Trophy i Rakovnik, Tjekkiet, da han fulgte mandagens sikre sejr op med en overbevisende sejr 6-1, 6-0 over Alexander Glomb (GER).

Adam Blicher, som er holdleder for de danske U14 piger, der har spillet samme sted, fortæller at Elmer var overlegen i begge sine kampe, men i 1/8-finalen kan han forvente væsentlig hårdere modstand, når han møder Vojtech Veigert (CZE), der vandt over Patrik Labaj (SVK) 6-1, 6-2.

Elmer fik en enkelt kamp i double sammen med Martin Benes (CZE), idet de tabte 2-6, 4-6 til Stephen Baum/Vojtech Veigert (CZE).