De to Fruens Bøge repræsentanter vandt deres singler i torsdagens kvartfinaler i U16-turneringen i Birkerød.

3. seedede Camilla Flintholm Jensen lagde stille ud mod 5. seedede Lena Friedrich (Tyskland) og tog første sæt 6/4. Men i andet sæt satte det danske stortalent turboen til og udspillede tyskeren, så den samlede sejr endte på 6/4 6/0.

I kvartfinaleopgøret mellem Camillas klubkammerat, Emil Okkels Jensen og Skovbakkens Philip Qvist Hyldedal, havde Hyldedal godt fat i fynboen i første sæt. Han tog sættet med 6/4. Okkels er imidlertid en langsom starter. Og fra starten af andet sæt fik han bragt sit spil op på fuld styrke, og sættet blev domineret af fynboen. 6/1 til Okkels. I tredje sæt var der ikke meget, der adskilte de to aktører, men det var Okkels, der som sejrsherre 4/6 6/1 6/4 kunne takke Hyldedal for modstanden.

Ida Haselbalch og Martha Elisa Stemann er klar til finalen i damedouble.

I damedoublen sikrede Ida Hasselbalch og Martha Elisa Stemann sig en plads i finalen, da de slog det 1. seedede par Celina Ermann & Hannah Witzel (Tyskland) 6/4 6/2. I finalen møder de tyskerne Lena & Lisa Friedich, der gik videre fra semien på walkover.

Udvalgte resultater:

Vincent J. Strauch (Tyskland) vs Frederik Skriver (DK) 6/2 6/2

Celina Ermann (Tyskland) vs Ida Hasselbalch (DK)  6/1 6/2

Eric Vanshelboim (Ukraine og KB) vs Jose J. M. Cisneros (Spanien) 3/6 7/6(3) 6/0

Lilly Elida Haseth (Norge) vs Elena Jamshidi (DK) 6/2 6/1