Er du også blevet bidt af den kraftige padelbølge, der er skyllet ind over Danmark de seneste år? Vi forstår dig udmærket godt! Uanset hvor man kigger hen, skyder der en ny padelbane op og mange tennisklubber udvider med padelbaner, som tiltrækker en masse nye medlemmer, FEDT!

Padel er i rivende udvikling

Det kommer nok ikke bag på nogen, at padel er fremadstormende. Man hører naboen, kollegaerne eller måske børnene snakke om padel – og det er ikke kun på fritidsplan, at padel bliver dyrket. Dansk Padel Forbund melder om en stigning fra 3.242 spillere i medlemsklubber til over 10.000 i 2021. Samtidigt er antallet af padelbaner i Danmark steget med 407 stk. bare fra 2020 til 2021.

Hvem er Padelshoppen?

Måske har du igennem din interesse for tennis hørt om virksomheden ZERV. Det er faktisk dem, der ejer Padelshoppen – og de er ikke bare en lille nichevirksomhed. For med et ben i mange af de forskellige ketchersportsgrene er ZERV nemlig tilbage i top-20-feltet til at modtage E-handelsprisen 2022, hvilket ikke er en overraskelse. Dét faktum, at der hos Padelshoppen findes et team, som selv er sportsfolk, og som dyrker ketchersport på højt niveau, baner vejen for en sund virksomhed med en fantastisk ekspertise.

Så hvad laver Padelshoppen egentligt? Jo, først og fremmest beskæftiger de sig med at vejlede nybegyndere – såvel som øvede – i det voksende padelunivers, som ellers kan virke uoverskueligt. Især hvis man er hoppet lidt sent med på padelvognen. Dog er det ikke kun vejledning inden for selve padelspillet, som Padelshoppen tager sig af. De sælger nemlig også alt tænkeligt grej inden for padel, og kan endda flotte sig med Danmarks største udvalg. Med over 22 års erfaring inden for ketchersport, er Padelshoppen mere end klar til at kickstarte interesseredes padelkarriere.

Hvordan kommer man i gang med at spille padel?

Ønsker man at hoppe på trenden, så er det faktisk slet ikke så svært. Padel har en del tilfælles med tennis, så hvis man er tennisspiller, er reglerne nemme at forstå, ligesom man også har en fordel på banen. Dette kommer især til udtryk ved de mange dygtige ”pensionerede” tennisspillere, der tager revanche på padelbanen, hvor skader og ubehag sker sjældnere.

Derudover kan man sagtens bruge det træningstøj, man bruger til tennis. I de fleste centre kan man låne eller leje bat og bolde. Dog hvis man er sportsnørd, og ønsker at være herre over sit ejet grej, kan man købe sit eget bat hos Padelshoppen.com.

5 fede fordele ved Padelshoppen

  • Kompetent vejledning og ekspert rådgivning
  • Prismatch på ALLE varer
  • Danmarks største udvalg
  • Fysisk butik i Odense med testcenter
  • Lynhurtig levering

Hvorfor vælge Padelshoppen?

Ovenfor er et beskedent udvalg af Padelshoppens mange fordele opremset. Vigtigheden af rigtig vejledning og god kundeservice kan ikke belyses nok. Derfor er Padelshoppen også meget stolte af de 5 stjerner, de har tilegnet sig på baggrund af over 900 anmeldelser på Trustpilot.

Mangler man inspiration til valg af bat eller måske sko, så kan man via Padelshoppens nyligt tilføjede feature se, hvad de professionelle padelspillere spiller i for at være i stand til at præstere bedst muligt.

Skulle man mod al forventning fortryde sit køb på Padelshoppen.com, så tilbydes en udvidet returret på 60 dage. Måske er man ikke den store tilhænger af at købe sit padelgrej online, hvis dette er tilfældet, har man også mulighed for at besøge Padelshoppens fysiske butik i Odense. Her findes også et testcenter, hvor man kan teste sit udvalgte padelbat inden køb.

Der sker ting og sager hos Padelshoppen

I takt med udviklingen i padel som sport sker der også ting og sager for Padelshoppen. Sortimentet udvides løbende, hvorved udvalget af padelgrej imødekommer flere og flere niveauer og budgetter.

Faktisk er Padelshoppen.com ikke den eneste virksomhed, som er under taget hos ZERV. ZERV har nemlig et ben i flere forskellige ketchersport-lejre, herunder tennis med Tennisshoppen.dk og badminton med Badmintonshoppen.dk, hvor de allerbedste brands inden for ketchersport forhandles. Udover disse har ZERV også sin egen webshop, hvor value-for-money brandet med samme navn forhandles.

Er du blevet nysgerrig, så tag et kig på Padelshoppens hjemmeside, hvor du også finder komplette guides til, hvad padel er, hvilket bat der passer til dig og meget mere.

Forrige artikelBJKC Group I: Comeback i både 1. singlen og doublen sikrer Danmark sejr over Estland
Næste artikelBJKC Group I: Sejr i nedrykningskamp skaber håb om oprykning næste år
Avatar photo
Anders Baron er stifter og medejer af Tennisavisen.dk. Han er ansvarlig for den digitale platform og online annoncering. Anders skriver om tennis i relation til rejser, livsstil og udstyr. Kontakt på anders@tennisavisen.dk. Anders er også freelance digital konsulent.