Frederik Løchte Nielsen havde lørdag muligheden for at tage årets anden future sejr, da han var i finalen ved turneringen i Sheffield

Løchte stod i finalen overfor den 1. seedede belgier Maxime Authom, som Løchte førte 1-0 over i den indbyrdes statistik. Den kamp blev dog spillet for godt ni år siden og kunne på ingen måde danne grundlag for vurdering af lørdagens møde.

Første sæt var ekstremt tæt, indtil stillingen 5-4, hvor Løchte havde sætbold, derfra var det som om dansken gik fuldstændig i stå og tabte resten af kampen 5-7, 1-6.

Belgieren kan nu bryste sig af hele fem future titler i år og pt. 15 kampe uden nederlag. Så uden at forklejne Løchtes indsats, så mødte han bare en spiller i storform.

Frederik Løchte Nielsen er stadig i England, hvor han i denne uge spiller endnu en future. Modsat den forgangne uge, er han rykket et skridt op i seedningen og er derved 2. seedet