Olga Helmi klarede sig igennem kvalifikationen i sin første Grade 1. Både Olga og August Holmgren tabte i 1. runde af hovedturneringen, men er begge i 2. runde i double

16-årige Olga Helmi fik en kort optræden i sidste uges Grade 2 turnering i Prato, hvor hun tabte i 3 sæt i 1. runde af hovedturneringen, hvor August Holmgren til gengæld var helt fremme i semifinalen efter sejre over både no. 42 og no. 79, inden han blev besejret i semifinalen af 3. seedede no. 57 Tung-lin Wu (TPE) i 3 sæt.

De lokale medier fulgte med under turneringen, hvor der blev bragt en artikel med August, hvor en ung lokal italiensk reporter havde dette interview med danskeren inden semifinalen- https://soundcloud.com/tennis-press/torneo-internazionale-u18-prato-intervista-ad-august-holmgren.

Både August og Olga er i denne uge tilmeldt 38° Torneo Internazionale “Città Di Santa Croce” Mauro Sabatini, hvilket samtidig er første gang, at Olga forsøger sig i en Grade 1 turnering, hvor hun i weekenden kvalificerede sig til hovedturneringen med 2 sejre over italienske spillere.

Olga var seedet 2 i kvalifikationen og i 1. runde vandt hun 4-6, 6-1, 6-2 over Matilde Mariani, der havde wildcard, og i kvalfinalen blev det til endnu en 3-sæts sejr, da hun vandt over 11. seedede Linda Cagnazzo 5-7, 6-4, 7-5.

Mandag mødte Olga i 1. runde igen en italiener, no. 71 Federica Bilardo, som vandt med de sikre cifre 6-1, 6-1.
Olga fik en gratis sejr i double, da hun i 1. runde vandt på walkover sammen med Elena De Santis (ITA), og de møder i 1/8-finalen 3. seedede Emily Appleton (GBR)/Maria Lourdes Carle (ARG), som var oversiddere i 1. runde.

August Holmgren
Foto: Euroelite

August Holmgren avancerede 7 pladser efter sidste uges semifinale, og han er no. 110 på den nyeste rangliste, hvor Sebastian Grundtvig avancerede hele 178 pladser efter kvartfinalen i Casablanca, og han er næsthøjest rangerede dansker som no. 275 foran no. 349 Philip Hjorth og no. 455 Patrick Kristensen.

Der er ikke udsigt til, at August avancerer yderligere i denne uge, idet han i 1. runde tabte 6-2, 2-6, 1-6 til 5. seedede no. 65 Brandon Holt (USA).
Efter 1. sæt, hvor August ifølge Cheftræner Jonas Svendsen spillede stabilt og fornuftigt, fik han spillet modstanderen varm, mens August ikke selv kunne genfinde samme fokus. vi

Hvis August havde vundet, ville han i 2. runde have fået mulighed for at få revanche mod Tung-lin Wu, der efter finalepladsen i sidste uge avancerede til no. 40 på ranglisten, men den mulighed får han alligevel i 2. runde i double, da August sammen med Felipe Meligeni Rodrigues Alves (BRA) vandt over Enrico Dalla Valle/Corrado Summaria (ITA) 3-6, 6-2, [10-6], og de møder i 1/8-finalen 3. seedede Khumoyun Sultonov (UZB)/Tung-lin Wu (TPE).

Forrige artikelNy WTA-turnering på kendt ferieø skal gøre damespillerne skarpere til Wimbledon
Næste artikelITF Namibia: Mille Elsborg møder amerikaner i 2. runde
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.