Rebekka La Cour Hillingsø var snublende nær sin anden ITF-titel, da hun havde matchbold mod finsk super-talent. August Holmgren vinder double sammen med hollandsk dobbelt vinder

En enkelt matchbold – så tæt var Rebekka La Cour Hillingsø på at vinde sin 2. ITF-titel, da hun i finalen ved Grade 4 junior-turneringen ITF Odense 2015 mødte det finske stortalent Oona Orpana, som formentlig er det største talent blandt U14 pigerne i hele Norden.

Rebekka bevarede sit høje niveau fra de forudgående kampe, og efter at have vundet 1. sæt 6-4 havde hun en enkelt matchbold i 2. sæt.
Det lykkedes dog ikke at udnytte chancen, og sættet blev afgjort i en tiebreak, som Rebekka tabte 4-7, og derefter satte finnen sig på 3. sæt, som hun vandt 6-0.

Da det mentale aspekt efter Rebekkas første ITF-titel i Oslo blev fremhævet, var det nærliggende for Tennisavisen at bede om en kommentar fra Adam Blicher, som har arbejdet målrettet med Rebekka på dette punkt.
Adam havde denne kommentar

[quote_box_center]”Det mentale aspekt spiller altid ind. I dag mødte Rebekka en utrolig dygtig spiller fra Finland, som kommer til at storme opad ITF-ranglisten. Rebekka havde godt fat i hende og havde matchbold. Den fik hun desværre ikke.”[/quote_box_center]

Adam fremhævede endvidere, at Rebekka kan være meget stolt af sin indsats i den forløbne uge

[quote_box_center]”Rebekka har haft en super god uge, med en masse positive tegn på en lang række af de parametre hun arbejder på med Thierry Guardiola, Michael Mortensen og jeg.”[/quote_box_center]

Oona Orpana, Rebakka La Cour Hillingsø
Foto: Adam Blicher

I Boys single blev det som tidligere omtalt til 2 kvartfinale placeringer til Philip Hjorth og August Holmgren.
Sidstnævnte nåede helt til tops i double, hvor han sammen med Bart Stevens (NED) var seedet 2.
I finalen vandt de over 7. seedede Axel Fries/Filip Malbasic (SWE) 1-6, 7-6(1), [10-7].

For Bart Stevens var turneringen den ultimative succes, idet han forinden også vandt finalen i single, hvor han er seedet 7, mod 14. seedede Javier Barranco Cosano (ESP) 6-4, 3-6, 6-2.

Forrige artikelITF Junior Berlin: Benjamin Hannestad forsvarer 80 point i super turnering
Næste artikelTE U14 Birkerød: Clara Tauson vinder sin anden titel på 2 uger
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.