Rebekka La Cour Hillingsø vinder sikker sejr og er for 2. gang i en ITF finale. August Holmgren er i finale i double

Rebekka La Cour Hillingsø fortsatte med at ramme boldene “slatans” godt, da hun i semifinalen ved Grade 4 junior-turneringen ITF Odense 2015 vandt overbevisende 6-2, 6-1 over 11. seedede (827) Maria Natalia Lyven (UKR), der ligesom Rebekka er årgang 2000.

Dermed er Rebekka for 2. gang i karrieren i en ITF finale, efter at hun i februar 2015 vandt titlen i Oslo – ITF Junior Oslo: Rebekka tager titel efter et års benhårdt mentalt arbejde.

I finalen møder Rebekka det finske stortalent 14-årige Oona Orpana, som i semifinalen vandt 6-3, 6-2 over 16. seedede (932) Nicole Conard (USA).
Oona Orpana var suverænt bedste U14 pige i Norden, da NM for hold forleden blev afviklet i HIK, så Rebekka skal formentlig bevare samme høje niveau, hvis hun skal vinde endnu en titel.

Rebekka kommer ikke i finalen i double, idet hun sammen med Helena Francati tabte i semifinalen til 2. seedede Nicole Conrad (USA)/Sem Wensveen (NED) i en meget tæt kamp, som endte 6-3, 2-6, [10-8].
Også den anden semifinale blev afgjort efter en jævnbyrdig match-tiebreak, hvor 6. seedede Maria Natalia Lyven (UKR)/Kamilla Rakhimova (RUS) vandt over 1. seedede Ana Savchenko (CYP)/Eva Vedder (NED) 6-2, 5-7, [13-11].

I Boys doubles bliver der dansk deltagelse, idet 2. seedede August Holmgren og Bart Stevens (NED) vandt over 8. seedede Javier Barranco Cosano/Jan Pallares Monreal (ESP) 6-4, 7-6(6).
Finalemodstanderen bliver 7. seedede Axel Fries/Filip Malbasic (SWE), der vandt over 1. seedede Sean Hill/Alexandre Rotsaert (USA) 7-6(5), 5-7, [10-8].

Augusts makker er også i finalen i Boys singles, hvor 7. seedede Bart Stevens møder 14. seedede Javier Barranco Cosano (ESP), der skal forsøge at få revanche for nederlaget i doublen.

Begge single finaler spilles lørdag kl. 0900, og efterfølges af double finalerne.

Forrige artikelWTA Birmingham: Slut for top seedede Halep + Caroline spiller double i Eastbourne
Næste artikelTV kampe lørdag: Semi-finale dag
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.