Troels Andersen og Mathilde Tranberg måtte nøjes med en enkelt kamp i single, mens Romeo Midtgaard Jivraj sikrede sig 5 point til ranglisten

Der var 3 danske deltagere ved Grade 5 turneringen Nike Junior International Liverpool, som afvikles i denne uge.

18-årige Troels Andersen forsøgte at slippe igennem kvalifikationen, hvor han i 1. runde mødte 8 seedede Connor Thomson (GBR), som vandt 6-1, 6-2.

Romeo Midtgaard Jivraj, der ligeledes er 18 år, var direkte i hovedturneringen, og han sikrede sig med en sejr på 6-0, 6-2 i 1. runde over no. 1242 Rahul Dhokia (GBR) 5 point til ITFs junior-rangliste, hvor han er no. 1408.

I 1/8-finalen mod no. 1625 James Story (GBR) vandt Romeo 1. sæt i 7-5 i tiebreak, men den britiske wildcard-spiller fik kontrol over resten af kampen, og han vandt 6-7(5), 6-1, 6-4.

Romeo og Troels fik en enkelt kamp i double, da de i 1/8-finalen tabte 2-6, 2-6 til Bradley Buckland/Rahul Dhokia (GBR).

Tennisspilleren Mathilde Tranberg
Foto: Sportsfotograf.com. – Mathilde Tranberg

Hos pigerne var 16-årige no. 824 Mathilde Tranberg direkte i hovedturneringen, hvor hun tabte til 6. seedede no. 655 Morgan Cross (GBR) 5-7, 1-6.