Det går godt for Simon Friis Søndergaard og Oscar René Jeppesen i kvalifikationen til $10.000 future turneringen i Antalya, Tyrkiet. Og det selvom Oscar tabte. Det vender vi lige tilbage til.

Simon Friis Søndergaard mødte Scott Browne, Australien og på papiret skulle de være ret jævnbyrdige. Men Simon fortæller fra Tyrkiet:

[quote_box_center]Jeg vandt i dag min anden runde kval 62 61, mod en spiler jeg var klart overlegen fra start. Kender ikke navnet på min modstander i morgen, men føler jeg har gode chancer hvis jeg går ind og spiller mit aggressive spil og sætter mig på ham fra start.[/quote_box_center]

Oscar René Jeppesen mødte 5. seedede Jonathan Mridha, Sverige. Selvom Oscar tabte med 1-6,4-6, så var Oscar ved godt mod bagefter kampen. Han fortæller at servepartierne var meget lige kampen igennem, selv i første sæt hvor Oscar taber sættet 1-6. I andet sæt havde han muligheden for at bryde til 5-3. Det gik ikke sådan, men Oscar kommer med en dejlig positiv kommentar til TennisAvisen:

[quote_box_center]Det var en tæt match, som kunne have set anderledes ud hvis jeg havde fået 5-3.
Men en god kamp og noget at bygge videre på for mig…[/quote_box_center]

Både Simon og Oscar fortsætter i de næste uger i futures i Tyrkiet og alt tyder på at de får selskab i næste uge af Thomas Schwencke Lindqvist.