Dansk Tennis Forbund skal have ny formand. Det står klart efter generalforsamlingen 2015, hvor Henrik Klitvad meddelte, at han ikke genopstiller til posten næste år.

Formand for Dansk Tennis Forbund, Henrik Klitvad, ønsker ikke at genopstille til DTF’s generalforsamling i 2016. Det gjorde han klart i går i forlængelse af bestyrelsens beretning på generalforsamlingen 2015 i Kolding.

Henrik Klitvad har siden 2004 været formand for Dansk Tennis Forbund, men den sjette og igangværende valgperiode bliver den sidste for den 50-årige formand, der allerede i 1998 blev valgt ind i DTF’s bestyrelse og i 2003 blev næstformand.

I en pressemeddelse fra DTF udtaler Henrik Klitvad:

[quote_box_center]”Jeg er glad og stolt over de resultater, der indtil videre er opnået i min tid i DTF. Selvom jeg elsker tennis, og mit hjerte brænder for at yde et frivilligt bidrag, er det ligeledes mit ansvar at sikre fornyelse i DTF. Når dette er sagt, har jeg mod på at hjælpe til i andre frivillige sammenhænge efter generalforsamlingen i 2016.”[/quote_box_center]

På generalforsamlingen modtog Thomas Kønigsfeldt genvalg som næstformand, mens der var kampvalg om posten som kasserer. Den nuværende kasserer, Poul Erik Pedersen, blev udfordret af Jan Winther (Roskilde Tennis Klub).

Jan Winther vandt med 93 stemmer mod 33 – heraf dog én blank stemme. I alt var der 31 stemmeberettigede klubber repræsenteret ved generalforsamlingen, der fordelte de 127 stemmer.

DTF’s bestyrelse består således af:

Henrik Klitvad (formand)
Thomas Kønigsfeldt (næstformand)
Jan Winther (kasserer)
Poul Viggo Bartels Petersen (menigt medlem)
Boris Michailoff (KTU)
Henrik Thorsøe Pedersen (SLTU)
Agi Szocska (FTU)
John Sloth (JTU)

Forrige artikelATP Indian Wells: Giganternes møde – igen
Næste artikelITF Antalya: Simon Friis Søndergaard i kvalifikationsfinale, Oscar René Jeppesen taber til formstærk svensker
Avatar photo
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.