I weekenden blev der spillet kvalifikation til ITF junior turneringen i Aarhus 1900. Kun en dansker spillede sig videre til hovedturneringen.

En dansker, Sarah Meibom, spillede sig videre til hovedturneringen ved at vinde sine to kampe i pigernes kvalifikation til hovedturneringen. I kvalfinalen vandt hun med cifrene 6-2, 6-1.

Selvom kun en dansker klarede sig igennem nåleøjet ved kvalifikationen, er Danmark alligevel stærkt repræsenteret i hovedturneringen. Hos drengene stiller 13 op for de rød-hvide farver, heraf er nogle gengangere fra kvalifikationen, som har fået lucky loser til hovedturneringen. Hos pigerne er 15 unge talenter klar til at repræsentere de danske farver på Aarhus 1900’s anlæg på Grønnevej i Aarhus.

Det bliver spændende at følge de unge spilleres kamp om ranglistepoint og titlen i Aarhus. Turneringen spilles hele ugen.

Forrige artikelITF Martos: Løchte bevarer kampformen med spansk titel
Næste artikelFra college til ATP-touren
Alexander Sunke, 23 år, studerer medievidenskab på Aarhus Universitet og drømmer om at komme til at arbejde som reporter. Han spiller selv tennis i Skovbakken, hvor han også tager ud og spiller turneringer. Alexander er bosat i Aarhus, og vil derfor også hjælpe Tennisavisen.dk med at dække fra det vestlige Tennisdanmark.