De gode takter fra semifinalen, hvor Clara Tauson især fandt storspillet frem i 2. sæt, kulminerede i finalen, som gennem hele kampen blev domineret af den 15-årige dansker

Inden finalen om Europamesterskabet i U18 blev 16-årige Maja Chwalinska betegnet som favorit mod 15-årige Clara Tauson, hvilket var begrundet med, at polakken i 2018 udelukkende har spillet på Women’s Pro Circuit tour’en, hvor hun har gjort det så godt, at hun allerede har opnået en rangering som no 407 på WTA-ranglisten, og sammenholdt med polakkens alder og større erfaring, var det ikke rimeligt at gøre danskeren til favorit, selvom hun er seedet 1 i turneringen.

Clara Tauson
Foto: Torsten Zimmermann/Tennis Europe

Efter en jævnbyrdig start på finalen viste det sig dog hurtigt, at Clara kunne fortsætte de gode takter, som hun især i 2. sæt i semifinalen viste mod det lokale schweiziske håb 17-årige Joanne Zuger, som var chanceløs, da Clara fandt sit bedste spil frem.

I finalen spillede Clara på et konstant højt niveau, hvor hun tog initiativet og lagde pres på sin modstander, og mange dueller blev afsluttet med danske vindere eller fremprovokerede fejl.

Clara Tauson
Foto: Torsten Zimmermann/Tennis Europe – Clara Tauson havde kontrol over tingene i finalen

Der var desuden flere eksempler på, at Clara i pressede situationer var i stand til at holde bolden i spil og derefter slå kontra med vindere.

Fra 3-3 sikrede Clara sig derved 1. sæt 6-3 og hun fortsatte dominansen i 2. sæt, hvor hun førte 5-1, inden Chwalinska forlængede kampen ved at vinde de næste to partier, hvorefter Clara sikkert servede kampen hjem 6-3, 6-3.

Clara Tauson
Foto: Torsten Zimmermann/Tennis Europe – Clara Tauson efter matchbolden i EM finalen

Efter ovenstående reaktion på sejren, kunne Clara takke sin modstander for kampen

Clara Tauson
Foto: Torsten Zimmermann/Tennis Europe – Maja Chwalinska og Clara Tauson takker for kampen

Herefter blev den velfortjente Guldmedalje hængt om halsen.

Clara Tauson
Foto: Torsten Zimmermann/Tennis Europe

og den blev vist frem af en stolt vinder

Clara Tauson
Foto: Torsten Zimmermann/Tennis Europe

som efterfølgende også blev interviewet.

Clara Tauson
Foto: Torsten Zimmermann/Tennis Europe

Tennisavisen har modtaget flere billeder fra arrangørerne, heriblandt billedet herunder, hvor Clara løfter pokalen, men da smilet er større på et privat billede, som familien har fremsendt, blev det valgt som topbillede til denne omtale.

Clara Tauson
Foto: Torsten Zimmermann/Tennis Europe

Også den tabende finalist havde grund til at smile til fotografen efter en fornem turnering med 5 flotte 2-sæts sejre på vej mod finalen.

Clara Tauson
Foto: Torsten Zimmermann/Tennis Europe

Billederne af de 2 finalister afslører forskellen i højden. Det kan oplyses, at Clara er 182 cm.

Clara Tauson
Foto: Torsten Zimmermann/Tennis Europe

Finalen blev livestreamet af Livestreamcam og kan genses herunder, dog er der ingen lyd på optagelsen.

Georg Beyer Clausen, som tidligere har leveret video-clips fra Claras triumfer, da hun sidste år var i finalen ved Djursholm Ladies og vandt sin første $15.000 titel på Women’s Pro Circuit touren ved Stockholm Ladies – og desuden var med til at dække Fed Cup i Athen – har sat lyd til den sidste del af optagelsen, som omfatter præmie-ceremonien.

Fotografen tog også et billede af det danske team, bestående af Clara og hendes far, som kan være meget stolt over resultatet, som er anden gang en dansker vinder U18 EM, som Eva Dyrberg vandt i 1991.

Clara Tauson
Foto: Torsten Zimmermann/Tennis Europe – Søren Tauson og datter Clara Tauson

Præstationen sættes i yderligere relief i betragtning af, at Clara var den suverænt yngste deltager, da hun som følge af sin fornemme ITF-rangering, hvor hun en periode var i top 10, fik dispensation til at deltage i U18.
Resultatet betyder tilbagevenden til top 10, hvor hun ifølge live-rankingen på Resultina vil være no. 7 på ranglisten.

Allerede i den kommende uge kan Clara forsøge at forbedre sin WTA-rangering, hvor hun er no. 721.
Clara er tilmeldt $15.000 turneringen i Biella i Italien, hvor hun ifølge lodtrækningen møder en kvalspiller i 1. runde.