Mathilde Hartvigsen Dianati blev suveræn puljevinder i U12 Girls singles ved Category 2 Luxemburg, hvor hun desuden var finalist i double

Selvom Mathilde Harvigsen Dianati, der 8. januar fyldte 12 år, sidste år ofte konkurrerede mod spillere fra den ældste U12 årgang, markerede hun sig fornemt med flere titler, heriblandt Category 2 Hanko Cup i Finland i maj 2025.

TE U12: 11-årige Mathilde vinder titlen ved Category 2 Hanko Cup i Finland

I august vandt Mathilde igen en Category 2 titel, da hun gik hele vejen ved turneringen i KB.

Fra årsskiftet tilhører Mathilde nu den ældste U12 årgang, og derfor vil der helt naturligt være forventninger om nye titler.
Den første af slagsen lod ikke vente længe på sig, idet Mathilde allerede i sin første Tennis Europe turnering gik hele vejen i single ved Category 2 Esch-Alzette i Luxemburg.

Turneringen blev afviklet med indledende puljekampe, hvor Mathilde blev suveræn vinder af Group G, hvor hun først vandt 6-1, 6-0 over Celine Hennen GER, og i de 2 næste kampe mod spillere fra Luxemburg vandt Mathilde 6-0, 6-0 over Lea Haas og 6-3, 6-3 over Mara Tates.

De 8 puljevindere gik videre til knock-out kampe, hvor Mathilde i kvartfinalen vandt  6-1, 6-1 over Jolie Kober og i semifinalen vandt Mathilde 6-3, 6-1 over Elli Eisel.
Begge førnævnte var tyske modstandere, og i finalen mødte Mathilde en fransk modstander Louise Agoudjil, der som den eneste vandt et sæt mod Mathilde, der efter match-tiebreak vandt finalen 3-6, 6-4, [10-5].

Foto: Privat Mathilde Harvigsen Dianati

Mathilde var også i finalen i double, hvor hun sammen med Ina Palamar LUX vandt 5-7, 6-4, [10-5] over det tyske par Elyse Fontaine og Angie Vilaini kvartfinalen, og i semifinalen vandt de 6-3, 6-2 over tyskerne Julie Kober og Liana Martel.
I finalen mod hollænderne Mara Tates og Maeve Meyers faldt marginalerne ud til de hollandske modstandere, der vandt 7-5, 2-6, [11-9].

Herunder udvalgte resultater fra turneringen.

U12 Girls singles

Finale
Mathilde Harvigsen Dianati 🇩🇰 vs. Louise Agoudjil FRA 3-6, 6-4, [10-5]

Semifinale
Louise Agoudjil FRA vs. Akeelah Adeniran GBR 6-3, 5-7, [10-5]
Mathilde Harvigsen Dianati 🇩🇰 vs. Elli Eisel GER 6-3, 6-1

Kvartfinale
Elli Eisel GER vs. Lorde Li CHN 6-4, 7-5
Mathilde Harvigsen Dianati 🇩🇰 vs. Jolie Kober GER 6-1, 6-1

Group G
Mathilde Harvigsen Dianati 🇩🇰 vs. Q Celine Hennen GER 6-1, 6-0
Mathilde Harvigsen Dianati 🇩🇰 vs .Lea Haas LUX 6-0, 6-0
Mathilde Harvigsen Dianati 🇩🇰 vs. WC Mara Tates LUX 6-3, 6-3

U12 Girls doubles

Finale
Mathilde Harvigsen Dianati 🇩🇰/Ina Palamar LUX vs. Mara Tates/Maeve Meyers NED 5-7, 6-2, [9-11]

Semifinale
Mathilde Harvigsen Dianati 🇩🇰/Ina Palamar LUX vs. Julie Kober/Liana Martel GER 6-3, 6-2

Kvartfinale
Mathilde Harvigsen Dianati 🇩🇰/Ina Palamar LUX vs. Elyse Fontaine/Angie Vilain GER 5-7, 6-4, [10-5]

1/8-finale
Mathilde Harvigsen Dianati 🇩🇰/Ina Palamar LUX – bye

Forrige artikelUge 4: 19-årige Mboko kan hindre 1/8-finale mellem Clara og Sabalenka
Næste artikelKlare favoritter i de fire opgør
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.