Cool Sport er ikke kun sælger, leverandør og sponsor, men tænker også i genbrug

I 2008 startede Claus Ketterle Cool Sport med mærket Head, som de første år udviklede sig på tennis, squash og skisport. Især på skifronten var det hårdt at tilkæmpe sig en markedsandel, og derfor havde han mange sidebrands med bl.a. handsker.
Efter 12 år som distributør er Cool Sport udelukkende agent på varemærkerne Head og Falke, hvilket har givet enorm frihed i væksten og allerede har doblet omsætningen siden distributørtiden.
I 2016 fik han en god fornemmelse for, at Padel ville blive stort, og kastede sig derfor over introduktion af denne sport. Claus brugte sin indflydelse de steder, han kunne komme til det, og det har i dag ført til en markedsledende rolle, et hovedsponsorat for Dansk Padel Forbund, samt et utal af centre og klubber.
Cool Sports indskrænkning af sin portefølje til kun at omhandle HEAD og FALKE har givet pote. Desuden øver Cool Sport sig hver dag på at give optimal service indenfor sportsgrenene tennis, squash, padel og skiløb.

Florida, Lummus Park, Miami Paddle Masters Racquet Courts
©JeffreyGreenberg@aol.com

Padels utrolige fremgang
Det vil overraske mange, at der allerede er godt 800 padelbaner i Danmark for ikke at tale om, at der vil være flere end 1000 ved årsskiftet.
Når padel er så populært, mener Ketterle, at det dels skyldes, at det er et spil, som i sig selv appellerer til de fleste, dels at man har turneringsformen ’americano’, hvor alle spiller med alle, og formen gør, at man altid forsøger at hjælpe sin makker til fælles gevinst.
– Det er vigtigt, mener Ketterle, – at man indser, at danskere er foreningsmennesker. De vil hellere være medlem af klubber med kontingent og bestyrelse, end de vil betale i dyre domme for at leje en padelbane hver gang, de skal spille.
– Desuden er det vigtigt, at der bliver indendørs centre som fx i KIF Padel i Kolding Padel og Racket Club, der såvel arbejder med ungdommen som tilbyder pensionister at spille om formiddagen.
– Næsten alle nuværende foreninger i Danmark bygger i dag udendørs baner, hvilket man skal passe på med, da det danske vejrlig bestemt ikke egner sig til dette 50% af året.

I Sverige har man mere end 3000 indendørs padelbaner, men mange blev banket op uden den nødvendige omtanke, og derfor er nogle allerede lukket igen. ’Omtanke’ betyder bl.a., at man, udover at bygge indendørs, skal have en fri højde på minimum 10 meter over banerne, og at man sørger for igangsættelse af aktiviteterne i det nye center, ligesom at det er vigtigt, at der er et socialt område til after-padel.

Udstyret
I padelsportens startfase er der næsten ingen grænser for, hvad spillerne investerer i grej, fx bats, bolde og tøj og, ikke mindst sokker. Det er klart, at når padel i dag er Danmarks hurtigst voksende sportsgren, sætter det nogle mekanismer i gang for salg af diverse udstyr. I padelsportens hjemland, Spanien, er der over 200 padelmærker, og da Ketterle senest var på Padel Expo i Stockholm erfarede han, at der var 166 udstillere, der alle ville have noget med denne nye trend at gøre. Imponerende og især spændende, om der er plads til alle …

Genbrug
På boldsiden har man et problem: Genbrug, især af padelbolde. Der omsættes allerede dobbelt så mange padelbolde i Danmark som tennisbolde. Hos Cool Sport har vi fundet en genbrugsløsning for brugte bolde.
Den er, at man kan købe beholdere til genskabelse af trykket i såvel tennis- som padelbolde. Dermed kan de genbruges op til ti gange.

Padel på TV
Cool Sport er desuden sponsor for padel på Sport Live og Viaplay/TV3. ViaPlay Padel Open er en Nordisk Turnering, der spilles i centre i Finland, Sverige, Norge og Danmark. Fra hvert land går de lokale vindere videre i turneringen til en Nordisk Finale, som såvel kan streames som ses på tv.

Padel og Passion
At Padel er ved at blive en folkesport, og at alle kan være med, gør, at padel trækker unge mennesker, firmaer og foreninger til på en ny og levende måde, som ikke har været set i mange år.
– Jeg forudser, siger Ketterle, – at Padel i den grad er kommet for at blive. En sport, der trækker mennesker fra alle sociale lag, forskellige baggrunde og forskellige sportsgrene.
– Se godt efter: Pludselig møder du en gammel studiekammerat, kollega eller ungdomskæreste. Jeg har allerede oplevet dem alle tre!

Forrige artikelHvordan tjener man penge på at satse på tennis? 
Næste artikelTurneringer uge 51: Holger Rune mix med Eugenie Bouchard og single mod Dominic Thiem
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.