Efter et noget svingende 2015 og 2016, som også blev forstyrret af en længere skadespause, er Caroline tilbage på sporet og i en forbedret udgave, en tennisstjerne som er blevet en markant sværere modstander, en tennisstjerne som tyder på at være på vej mod nye højdepunkter i karrieren.

Carolines forandring

Det er en almen opfattelse, at Caroline ikke er så stærk på grusbaner som på hard court. Resultaterne har også gennem karrieren umiddelbart virket beskedne. Ud af Carolines 25 WTA singletitler er kun de 4 opnået på grus.

Egentlig burde det ikke være sådan, Carolines spillestil taget i betragtning. Michael Tauson har i forbindelse med kommentering af en kamp da også udtalt, at der er en god grusspiller i Caroline, og der er ikke noget i hendes spil, der tilsiger andet. Caroline selv er citeret for, at hun objektivt set burde spille godt på grus, men det virker ikke sådan. Men hvordan forholder det sig egentligt?

Fakta er, at Caroline i sin karriere har spillet ialt 761 kampe, heraf 152 på grus = 20%. Hun har vundet 540 kampe ialt, heraf 100 på grus = 19%. 22% af WTA turneringer er på grusbaner. Altså er hendes resultater med 4 titler på grus af ialt 25 = 16% slet ikke så ringe. Men der er ikke så mange trofæer fra grusturneringer, da hun har spillet markant færre kampe på grusbaner, hvor der er markant færre turneringer.

Senest i French Open 2017 har Caroline spillet fremragende tennis efter nogle lidt besynderlige præstationer i et par opvarmningsturneringer på grus. Der var dog i korte sekvenser glimt af noget lovende grusspil, som det viste sig til fulde skulle komme til udtryk på Roland Garros. Kvartfinalepladsen er da også Carolines bedste præstation i mange år på Roland Garros.

Hvad er der sket med Carolines grusbanespil, hvordan denne forandring?

Jamen det er jo ikke kun i Carolines grusbanespil, der er sket en forandring – den kom bare også til udtryk i den netop afsluttede Grand Slam turnering på grus. Men forandringen har faktisk været synlig et stykke tid.

Det vendte under kampen mod Kuznetsova under US Open

Vi skal tilbage til US Open 2016, hvor Caroline pludseligt implementerede en mere offensiv tilgang til og aggresivitet i sit spil, samtidigt med hun hævede sit generelle niveau til noget, der lignede niveauet fra slutningen på sæson 2014, hendes hidtil bedste indtil da.

Ville hun kunne fastholde ændringerne efter sæsonpausen eller ville det gå som i 2015, hvor de gode takter fra 2014 forduftede?

Jo da, det kunne Caroline i en sådan grad, at mange har betegnet hendes spil nu, som det bedste nogensinde, og hun er marcheret op af ranglisterne – tilbage i top 10 samt helt i top på Race to Singapore listen over resultater opnået i indeværende sæson.

De mange små ændringer og forbedringer gør forskellen

Når vi ser på detaljerne, kan vi iagttage forbedringer over en bred front:

Mere præcise og varierede serv
Mere offensive servereturneringer
Mere præcise grundslag, går tættere på linierne
Generelt mere fart i boldene
Markant forbedret forhånd
Mere og mere sikkert netspil
Flere og mere præcise flugtninger
Mere variation i spillet
Længere fremme i banen, møder bolden tidligere
Skarpere spilforståelse
Rigtigere valg af løsninger
Mere energi
Mere initiativ
Mere risikovillighed

og ikke mindst mere udstråling og vinderattitude.

Jamen det er jo det hele? Ja, stort set – netop mange små og nogle lidt større forbedringer over hele linjen gør tilsammen Caroline til en anden og meget sværere modstander, en bedre tennisspiller.

Hvad denne grundlæggende ændring skyldes, kan der være mange forklaringer på, som vi kun kan gisne om. En af de fremherskende har været, at den forholdvis lange skadespause i 2016 blev brugt til at tænke tingene grundigt igennem og få genfødt lysten til at spille tennis.

Hvorom alting er, så fik Caroline i efteråret 2016 omsider implementeret alt det, hun efter sigende kunne på træningsbanen, men havde svært ved at bringe ind i kampsituationen. Pludseligt formåede hun at trække på og udnytte alle de erfaringer og færdigheder, der er akkumuleret gennem en halv snes år i verdenseliten og utallige kampe mod verdens bedste.

Faktisk er det nu ikke spor usædvanligt i tidens tennis, at en spiller sidst i 20`erne begynder at præstere på et højere niveau end tidligere i karrieren – ja, det er ved at blive helt normalt. Og gennemsnitsalderen i såvel i top 20 som i top 10 stiger.

Spiljusteringer kan tage sin tid – lang tid

Der er dog også lidt malurt i bægeret. Caroline har i foråret tabt 2 finalekampe. Flot at hun nåede til finalerne, men hendes niveau i netop de 2 kampe var ikke helt på plads. Præstationen i kvartfinalen på Roland Garros skuffede omgivelsernes forventninger, og der har været nogen svingende præstationer undervejs.

Det ser ud som om Caroline stadigvæk kan have svært ved at fastholde skarpheden i sit spil, når hun føler sig under pres. Det er som om hun kan blive usikker, tvivlende, modet svigter, selvtilliden svinder, hun bliver nervøs. Årsagen kunne meget vel være, at hun endnu er ikke fuldt fortrolig med sin mere offensive tilgang til spillet, at den endnu ikke sidder i rygraden. Derfor forekommer tilbagefald til “det sikre” spil, som er en gave til de fleste modstandere på WTA turen.

Det siges at spiljusteringer og forandringer sagtens kan tage et år eller mere at få helt på plads. Jamen det passer jo med US Open 2017!

Konklusion

Caroline er p.t. i klar fremgang, pilen i hendes spiludvikling peger opad, resultaterne er der. Meget tyder på at Caroline nu er godt på vej til at udnytte sit potentiale fuldt ud, muligvis opnå karrierens største resultater i de kommende år, såfremt hun selv vil det. Og det er vel at mærke oven i at have været verdensetter over et år og 25 WTA titler.