Andy Murray, England vandt sin semifinale ved Australian Open da han slog Tomas Berdych, Tjekkiet med 6-7(6),6-0,6-3,7-5

Det var Andy Murrays kamp. Faktisk vippede kampen kun i første sæt hvor først Berdych kom foran 5-3. Men så diskede Murray op med vidunder tennis og det hele endte i tiebreak hvor Berdych tog sættet.

Men så virkede det som om Berdych gik helt “flad” mentalt. I starten af andet sæt tabte han 14 af de første 16 bolde. Og det var ligesom om Berdych aldrig rigtig fandt sit spil frem igen og han var meget sjældent spilstyrende i duellerne.

Og så endte kampen som ovenfor omtalt. I finalen venter enten Stan Wawrinka, Schweiz eller Novak Djokovic, Serbien.

Efter kampen var et af spørgsmålene angående Murrays engagement med ny træner, Amelie Mauresmo, Frankrig. Murray fortalte at mange havde kritiseret ham for at have engageret hende, men finalepladsen vel var det bedste bevis for klogskaben i beslutningen. Kvindelige trænere kan gøre det ligeså godt mandlige trænere. Han henviste også til Madison Keys der har Lindsay Davenport som træner.

Hans finalemodstander findes fredag.

Forrige artikelAustralian Open: Emilie/Emily misser finale efter føring i match-tiebreak
Næste artikelAustralian Open: Fredag 0600 Damedouble finale. 0930 Semi Djokovic vs. Wawrinka
Ralph Elm Hansen
Ralph Elm Hansen er inkarneret tennisnørd og har mange års erfaring som tennisskribent. Han har tidligere drevet et af Danmarks mest seriøse tennissites, Tenaro, og har været med i redaktionen på Tennissporten.dk.