Formkurven fortsætter opad for Clara Tauson, der viste stor mental styrke under pres og var totalt styrende i 2. sæt mod 3. seedede Ann Li

I de 2 første runder ved WTA Chicago 125 vandt18-årige Clara Tauson 1. sæt med komfortable cifre i 1. sæt, hvorefter hendes modstandere vandt 2. sæt inden Clara igen fik overtaget og sikrede sejren i 3 sæt i begge kampe.

Dansk succes: Challenger sejre til Holger Rune og Clara Tauson. W25 sejr til Olga Helmi over 1. seedet

I fredagens kvartfinale mod WTA-ranglistens no. 139 Storm Sanders (AUS) var der til gengæld større jævnbyrdighed i kampens 1. sæt, hvor Clara i modstanderens andet serveparti brød til 2-1 på den 2. break-mulighed efter 0-40, men Sanders brød tilbage med det samme, og hun brød desuden Clara igen i det næste serveparti til 4-2.
Derefter var det danskerens tur til at bryde tilbage med det samme, da Clara reducerede til 3-4, og de fulgtes derefter ad til 5-5, inden Clara med endnu et break ved 15-40 kunne serve for sættet ved 6-5.

Sanders afværgede både de første 3 sætbolde ved 40-0 sant den 4. sætbold, inden Clara vandt sættet 7-5 på den 5. sætbold.

I 2. sæt brød Clara serven fra start til 1-0, og hun brød igen afgørende til 5-2, men Sanders forlængede kampen en smule, da hun brød og reducerede til 3-5, indtil Clara med endnu et break på den 3. matchbold sikrede sejren 7-5, 6-3.

I lørdagens semifinale mødte Clara 3. seedede no. 69 Ann Li (USA), der har en stærk defensiv og får mange kvalitetsbolde retur, når hun er under pres.
Derfor afhang kampens udfaldet i høj grad af, at Clara kunne undgå for mange fejl, når hun havde overtaget i spillet, og især i 1. sæt var denne balance hårfin.
Clara udnyttede ved stillingen 1-1 sin første break-mulighed, hvorefter begge holdt serv indtil 4-3, hvor Li brød tilbage og udlignede på hendes 2. break-mulighed.
Sættet blev derefter afgjort i tiebreak, hvor Clara blev brudt til 0-2, hvorefter Li holdt begge sine server til 4-1, men Clara bevarede kontakten, da hun vandt begge sine næste server, og hun brød desuden begge amerikanerens efterfølgende server.
Li udlignede med et minibreak til 5-5, men efter endnu et minibreak udnyttede Clara derefter sin første sætbold til 7-5.

I 2. sæt øgede Clara tempoet yderligere, og hun var mere aggressiv på sine returneringer, og da hun desuden reducerede antallet af fejl, dominerede hun forløbet af resten af kampen, og efter break til både 3-1 og 5-1 kunne Clara serve kampen hjem til slutresultatet 7-6(5), 6-1.

I søndagens finale møder Clara den jævnaldrende no. 184 Emma Raducanu (GBR), der i den anden semifinale vandt 7-6(3), 4-6, 6-1 over no. 105 Claire Liu (USA), så det blev hverken Li eller Liu, der kunne sikre en hjemmebanefordel i finalen, der forventes påbegyndt kl. 2000 dansk tid.

Clara fører 3-1 i indbyrdes opgør, men ved det seneste møde for halvanden år siden ved W25 i Sunderland vandt Raducanu 6-4, 6-2.

Finalepladsen betyder at Clara på liverankingen er no. 84, og i tilfælde af sejr i finalen vil Clara sandsynligvis være i top 80.

 

 

Forrige artikelSlutspil: Give vandt gyseropgør mod Gentofte
Næste artikelChallenger Verona: Holger Rune vinder 10. sejr på stribe og sikrer sin 3. ATP Challenger titel
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.