French Open står for døren, og med en Caroline Wozniacki på vej tilbage i form, skal det blive interessant at se hvilket aftryk hun kan sætte på årets anden Grand Slam i Paris.

Med omkring en uge til det går løs ved årets anden Grand Slam-turnering er det altid interessant at se på hvem der har vist den bedste grusform. De fleste af favoritterne har ikke været i gang ret længe på det røde underlag, men det er ikke nødvendigvis en ulempe. Slet ikke hvis man spørger Piotr Wozniacki, hvis optimisme ikke er til at tage fejl af.

[quote_box_center]”Hun spiller meget bedre nu end hun gjorde sidste år ved samme tid”, fortæller han i et interview med Ekstra Bladet. Og selvom det ikke er blevet til nogle reelle kampe (før Madrid red.), så har der været masser af positive elementer i træningen, der primært er foregået med Bernard Tomic, Marta Domachowska samt flere juniorspillere.[/quote_box_center]

Én markant ændring

Selvom Piotr ikke kan basere optimismen på så meget andet end en masse målrettet træning og træningskampe, så er der én bestemt ting, der udover selve spillet er ændret – ketcheren. Yonex-ketcheren, der i sidste sæson ikke fik mange beundrende blikke fra ejeren selv, er skiftet ud med Babolat, og rent mentalt betyder det en hel del, hvis man spørger Piotr.

[quote_box_center]”Det betyder meget for hendes selvtillid, at hun spiller med samme ketcher, som hun tidligere har haft succes med”, forklarer han i samme interview. ”Men det betyder ikke alt. Det vigtigste er, at hun forstår underlaget bedre, og bevæger sig bedre på gruset”, uddyber han. [/quote_box_center]

Caroline Wozniacki
Caroline Wozniacki ved Madrid Open 2014.

Intet er så skidt…

At det ikke er godt for noget, lyder ordsproget. Og det passer ganske glimrende på Carolines optakt til grussæsonen. For den skade hun har døjet med i håndledet gør, at hun har været tvunget til at slice meget mere end normalt, og det kan blive værdifuldt i grussæsonen, vurderer Piotr.

[quote_box_center]”Det går fint med skaden nu, men hun har slicet mest når vi har trænet i Monaco. Det er utrolig vigtigt, at hun kan se, at hun kan bruge andre slag i baghåndssiden. Hendes slice er stærkt på vej fremad”.[/quote_box_center]

Og samtidig er fysikken og det spillemæssige også ved at være på plads, understreger Piotr, der er mere end tilfreds med Carolines start i Madrid, hvor hun besejrede Ekatarina Makarova med to gange 6-2.

Sidste års sløje grussæson gør også, at Caroline ikke har ret mange point at forsvare, hvorfor der er rig mulighed for at forbedre den nuværende 14. plads på ranglisten. 2013 bød på fire 1. runde-nederlag i træk i Stuttgart, Madrid,  Rom og Bruxelles, før hun i Paris måtte se sig slået af Bojana Jovanovski i to sæt i 2. runde.

Det har hun i sinde at lave om på, og roen på sidelinjen er også med til at give mere ro mentalt for danskeren, der befandt sig i noget af en tumult både trænermæssigt, spillemæssigt og taktisk i en længere periode. Så på mange måder er det back to basics for Wozniacki, der primært skal bruge turneringen i Madrid som en indikator på hvor hun står i forhold til skaden og den fysiske form.

Samtidig er det også en god mulighed for at tanke selvtillid, selvom de sidste ni kampe inden Madrid bød på syv sejre og nederlag kun til Li Na og en meget velspillende Ana Ivanovic. Det lover godt for grussæsonen og i høj grad for French Open, hvor hun tørster efter succes. Udover 2. runde-nederlaget sidste år blev det i 2012 og 2011 til 3. runde ved begge lejligheder, hvor henholdsvis Kaia Kanepi og Daniela Hantuchova stod i vejen.

Kan Caroline udfordre?

Det helt store spørgsmål er selvfølgelig hvorvidt hun er nået så langt i processen, at hun allerede i årets grussæson kan drille de store favoritter. Serena Williams er kommet til Madrid som forsvarende mester, og vandt sidste år både Madrid og Rom og afgav bare et enkelt sæt og tabte i alt ni partier til Azarenka og Sharapova sammenlagt.

En absolut skræmmende statistik, der kan få de fleste til at tvivle på, om amerikaneren på nogen måde kan detroniseres. Og på spørgsmålet om, hvorvidt Serena Williams kan være ligeså suveræn som sidste år, så er svaret ja. Men der hersker dog ingen tvivl om, at konkurrencen er blevet meget skarpere på WTA-touren, hvor flere af udfodrerne for alvor er begyndt at røre på sig.

Li Na har fundet stor stabilitet, måske mere stabilitet end nogensinde før, mens Azarenka skulle være fit for fight efter hendes skade i venstre fod. Sidste års helt store oplevelse på grus, Simona Halep, ser også ud at have timet formen rigtigt, og den unge rumæner har fået tilpas meget power i sit spil til., at man ikke skal undervurdere hende mod de store favoritter.

Også Maria Sharapova er en man skal holde øje med. Selvom russeren ikke har leveret på helt samme niveau som tidligere, så er hun med sin indstilling og store talent altid en farlig kompetant. Får hun først selvtillid, så kan hun spille på et meget højt niveau, der også kan være nok til at udfordre Williams.

Maria Sharapova
Maria Sharapova ved Internazionali BNL d’Italia 2014 den 15. maj 2014 i Rom, Italien.

En skræmmende god sæson

Serena Williams gik igennem 2013-sæsonen uden at tabe en eneste kamp på gruset. Hun tabte i alt tre sæt – ét til Jankovic i Charleston, ét til Medina Garrigues i Madrid og ét til Kuznetsova i French Open. Bare dét i sig selv er en statistik, der vil få de fleste der ikke tror på amerikaneren til at ligne vanttro.

Men kigger man på 2014, så fortæller det også en historie om, at Williams måske er til at snakke med. Hun tabte til Ivanovic i Australian Open, til Cornet i Dubai og tilføjede endnu et nederlag, da Jana Cepelova choksejrede i Charleston – endda i to sæt.

Men kender man Williams ret, så skal man være meget forsigtig med at sætte spørgsmålstegn ved hende på baggrund af nogle få udsving. Det har tidligere resulteret i endnu større motivation for at levere i resten af sæsonen, og med tonsvis af point at forsvare i blandt andet Madrid og Rom, er det også til en vis grad en nødvendighed, at amerikaneren finder et højt og stabilt niveau.

Men selvom man skal være varsom med optimismen, så er der måske et håb om, at det skal være for Caroline i år. Wlliams´ nederlag vidner i hvert fald om, at der er chancer for at kunne udfordre amerikaneren. Selvom et Williams-nederlag ofte vil komme på en delvis offday for hende, så kan stabilitet også være et nøgleord for hendes modstandere.

Og netop den stabilitet skal Wozniacki lure på i år. Hendes skadespause har, som tidligere nævnt, været med til at give hende nye aspekter i sit spil, og samtidig er den mentale ro noget der kan være med til at være et vendepunkt.

Samtidig må man ikke glemme, at turneringerne op til grussæsonen har budt på lovende takter for danskeren, og med genvunden selvtillid skulle der være mulighed for, at Caroline kan være med hvor det er rigtig sjovt.

Serena Williams
Serena Williams ved Internazionali BNL d’Italia 2014 den 15. maj 2014 i Rom, Italien.

Konkurrencen er skærpet

Ser man bort fra de store favoritter, så er konkurrencen i den grad skærpet i år. Flere af de unge spillere bider for alvor fra sig, og flere af de spillere, der har kæmpet med at bryde igennem eller holde et stabilt niveau, lige præcis formået dette i år.

En lang række spillere som Jankovic, Cibulkova, Errani, Suarez Navarro, Cornet, Bouchard og Ivanovic har alle vist rigtig god form i år, og alle er opsatte på, at de skal have en stor sæson. En god blanding af rutine og store talenter gør, at konkurrencen er hårdere end nogensinde, så selvom Wozniackis optakt til grussæsonen har været god, så er hun langt fra den eneste der satser på, at de kommende turneringer skal være med til at danne et solidt fundament for resten af 2014.

Unge spillere som Eugenie Bochard og Sloane Stephens er begge ved at modne rigtig meget, mens de udprægede grusspillere som Sara Errani og Carla Suarez Navarro for alvor er ved at finde formen.

Lægger man oveni den absolutte top i form af Williams, Li Na, Radwanska, Azarenka og Halep samt en Sharapova, der hænger på, så har man en stor gruppe af spillere, der er med til at gøre livet svært for hinanden, men i høj grad også med til at gøre WTA-touren mere interessant end nogensinde før.

Selvom Williams i sidste sæson stod for total dominans, så er der tendenser til at det bliver anderledes i 2014. Det ville i høj grad være med til at fjerne WTA-tourens ry som et enevælde, hvor det kun er Williams og til dels Azarenka, der kan lege med.

Selvom det egentlig ikke er tilfældet, så har dominansen i de store turneringer i høj grad været med til at manifestere dette ry. Det håber man nu man kan komme af med, og de første fire måneder af sæsonen har dog også peget i retning af, at flere og flere er opmærksomme på, at konkurrencen skærpes og dominansen bestemt ikke er så voldsom, som den tidligere har været.

Samtidig håber os danskere på, at Caroline kan genskabe den begejstring der hersker, når vi har danskere med fremme i de store turneringer. Og kigger man på 2014 indtil, så er det ikke umuligt, at Wozniacki kan komme til at spille en hovedrolle i Paris.