Efter 1. runde ved US Open er flere af de seedede kvinder ude af turneringen

Den største sensation var, at den totalt ukendte 15-årige Catherine Bellis (USA), som er no. 1211 på WTA ranglisten, med cifrene 6-1, 4-6, 6-4 besejrede 12. seedede Dominika Cibulkova (SVK), som tidligere på året var i finalen ved Grand Slam turneringen Australian Open, hvor hun tabte til Li Na (CHN).

Bellis, som er født i 1999, har deltaget i en række Grade 1 junior turneringer, hvoraf hun i 2014 har vundet 4.
Den første i San Jose, Costa Rica, da hun var no. 127 på ITF ranglisten. Efter sejre i Carson, USA og Rancho Mirage, CA, USA, Finaleplads i Santa Croce, Italy, Finalesejr i Milan, Italy, 1/8-finale i Paris og Semifinale i London avancerede hun til 2. pladsen hos ITF.

Desuden har hun deltaget i flere senior ITF turneringer, hvor hun dog ikke nåede særlig langt. Det bedste resultat var 1/4-finale i $10.000 Orlando, FL, USA. Blandt resultaterne kan nævnes R32 nederlag 6-3, 2-6, 1-6 til Julia Boserup (USA) med danske rødder, og 1-6, 6-4, 4-6 til Sofia Arvidsson (SWE)

Mon ikke navnet Bellis er noteret hos tennis interesserede, uanset hvordan det går i næste runde mod no. 46 Zarina Diyas (KAZ).

US Open vinderen for 10 år siden Svetlana Kuznetsova også ude efter 1. runde

En anden større overraskelse er formentlig, at US Open vinderen i 2004 20. seedede Svetlana Kuznetsova (RUS) blev besejret i 1. runde af no. 82 Marina Erakovic (NZL). Mats Willander har sagt, at han bliver overrasket hver gang, Kuznetsova taber en kamp, hvilket er forståeligt i betragtning af, hvor overbevisende hun kan spille.

Andre seedede, som er ude efter 1. runde, er 32. seedede Zhang Shuai (CHN), som tabte til no. 54 Mona Barthel (GER) 1-6, 2-6 og 25. seedede Garbine Muguruza (ESP), som tabte til no. 119 Mirjana Lucic-Baroni (CRO). Ingen af disse nederlag kan dog betragtes som større overraskelser.

Flere interessante 2. runde opgør onsdag, hvor Caroline Wozniacki spiller 3. kamp efter 1700.

Caroline er formentlig dagens største favorit til at gå videre til 3. runde, idet hun møder no. 125 20-årige Aliaksandra Sasnovich (BLR), som er ukendt for de fleste. Sasnovich har dog gjort det godt hidtil i turneringen, hvor hun vandt 3 overbevisende 2 sæts sejre i kvalifikationen, inden hun i 1. runde besejrede no. 66 Anna Schmiedlova (SVK) 6-4, 6-3.

Inden US Open har Sasnovich ikke haft held til at kvalificere sig til hovedturneringen i de WTA turneringer, hvor hun har deltaget. Hendes bedste resultat i 2014 er i en $25.000 ITF turnering i Moskva, hvor hun vandt finalen 6-3, 6-2 over no. 233 Anett Kontaveit (EST).

Kan svenske Johanna Larsson overraske mod Sloane Stephens??

For svenskerne var det formentlig skuffende, at no. 133 Sofia Arvidsson, som for et år siden mente, at hun var tæt på Carolines niveau, allerede måtte forlade turneringen efter 1. runde i kvalifikationen, hvor hun tabte til no. 161 Ying-Ying Duan (CHN) 5-7, 3-6.

Måske kan no. 96 Johanna Larsson redde den svenske ære, når hun møder 21. seedede Sloane Stephens (USA) kl. 1700 på Arthur Ashe Stadium.

Dagens kampe på TV baner

Denne oversigt viser i tidsmæssig rækkefølge hvilke kampe hos både damer og herrer, der spilles onsdag på baner med TV-dækning. Alle kampene kan ses på Eurosport Player. Carolines kamp spilles formentlig samtidig med Sharapova og Halep, så det er uvist om Eurosport vælger at vise den på TV.