Holger Vitus Nødskov Rune var tæt på sejr mod ranglistens no. 12. Til gengæld vandt Holger titlen i double sammen med serbisk makker

Da Holger Vitus Nødskov Rune ved Dr Oetker Junior Trophy i Bucharest i stod i sin første kvartfinale i en U14 Category 1 turnering, var modstanderen Rumæniens bedste årgang 2002, no. 12 Radu Mihai Papoe (ROU), som Holger for 2 år siden tabte til i en tæt kamp i en rumænsk U12 turnering.

I mellemtiden er Holgers fysik blevet væsentlig bedre, og han er vant til hårde kampe, så han øjnede chancen for at få revanche mod rumæneren, som dog er en klog spiller, der laver meget få fejl.

Holger var dagen forinden faldet på en fedtet bane, hvorved hans ankel var pænt hævet, så det optimale ville være, hvis han kunne have taget sejren i 2 sæt, hvilket han faktisk havde  muligheden for, da han holdt sig til den planlagte taktik i både første og det meste af andet sæt, hvorved han vandt 6-3 i 1. sæt, men ganske få afvigelser fra taktikken var nok til, at rumæneren tog 2. sæt 6-4.
3. sæt tilhørte helt og holdent rumæneren, som vandt kampen 3-6, 6-4, 6-0.

Trods den hævede ankel kunne Holger sammen med Victor Jovic (SRB) sikre sig sejren i den ene semifinale i double, hvor det 1. seedede dansk-serbiske par vandt over Tommaso Pace/Mattia Stefanini (ITA)  6-2, 6-3, og dermed var de klar til at spille finale lørdag mod 3. seedede Terence Atmane (FRA)/Mario Mansilla Diez (ESP), der vandt over Jacobi Bain (BAH)/Ioan Alexandru Chirita (ROU) 6-2, 6-3

Finalen blev spillet lørdag, og det blev sejr til Holger og hans makker, som vandt over 3. seedede Terence Atmane (FRA)/Mario Mansilla Diez (ESP) 5-7, 6-3, [10-6]

Viktor Jovic/Holger Vitus Nødskov Rune og Terence Atmane/Mario Mansilla Diez
Foto: Aneke Rune

 

Forrige artikelITF Junior Tallinn: 2. præmie til Philip Hjorth i comeback turnering
Næste artikelRoland Garros 2016 – Sitrende sejr til Kiki Bertens
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.