Selvom Mathilde Hartvigsen Dianaty tilhører den yngste U12 årgang 2014, kunne ingen af de ældre modstandere forhindre, at hun gik hele vejen og vandt titlen i U12 Girls singles
I forbindelse med UM inde 2025 blev der rettet et særligt fokus på U12 pigerne, hvor især 11-årige Mathilde Hartvigsen Dianati markerede sig med suveræne sejre, selvom hun tilhører den yngste årgang i aldersgruppen.
UM Inde 2025: 10-11 årige Philippa og Mathilde dominerede U12 piger
Mathilde vandt samtlige kampe i både kvalifikationen og hovedturneringen med suveræne cifre, hvor ingen af modstanderne vandt mere end højst 4 partier, og i flere kampe blev uddelt både “æg” (6-0) og “briller” (6-0, 6-0).
Også i finalen vandt Mathilde overbevisende 6-2, 6-0 over Philippa Henningsen, der stadig er U10, og sammen vandt de titlen i double.
Mathilde markerede sig også fornemt sidste år, da hun vandt titlen ved den prestigefyldte Smrikva Bowl, der betegnes som Verdens største U10 turnering.
I sidste uge deltog Mathilde i U12 Category 2 i Hanko i Finland, hvor hun kunne føje endnu en titel til sit CV.
I både 1. runde og 1/8-finalen vandt Mathilde i 2 sæt over finske modstandere, først 6-2, 6-3 over Mila Karppa og dernæst 6-2, 7-6 over Edith Napari, der som den eneste af modstanderne var fra Mathildes årgang 2014.
Sidstnævnte deltog sammen med Mathilde i U12 Girls doubles, hvor de dog måtte nøjes med en enkelt kamp mod det finske par Charlotte Kvist og Minea Westerlund, der vandt 6-4, 6-3, og Mathilde kunne derefter fokusere 100 procent på single kategorien.
I kvartfinalen vandt Mathilde suverænt 6-0, 6-1 over tyrkiske Ozum Ceyla Ozkaynak, og hun vandt derefter 6-4, 6-4 i semifinalen over en amerikaner med det skandinavisk klingende navn Aleksandra Burnquist.
I finalen mødte Mathilde igen en finsk modstander Isla Lantto, der pressede Mathilde til en afgørende match-tiebreak, men hun kunne ikke forhindre, at Mathilde vandt finalen 7-6, 4-6, [10-5].
I videoen herunder modtager Mathilde med stolthed sin præmie.
Efter sommerferien vil Mathilde også begynde at spille Categoriy 1 turneringer.
Som U12 spiller er det maximalt tilladt at spille mere end 10 turneringer om året under Tennis Europe.
I juli deltager Mathilde ved UM ude i juli, hvor hun bl.a. stiller op i mixdouble sammen med Silas Agerbek Fridthof, og hun vil uden tvivl være seriøs kandidat til begge titler.