Han har prøvet det meste som spiller. Derfor har Frederik Løchte Nielsen, sideløbende med egen karriere, indledt et samarbejde med den svenske spiller Mikael Ymer.

Tennis har fyldt det meste af hans liv. Alligevel har han på ingen måde fået nok. Selvom udløbsdatoen for hans aktive liv i international tennis kommer nærmere, så ser Frederik Løchte Nielsen en stor fremtid indenfor tennissporten. Den sport, der har formet hele hans liv.

I forbindelse med ATP-turneringen i Båstad sidste år startede den danske tennisprofil op som træner for Mikael Ymer. I første omgang en prøveperiode, for at se hinanden an. Prøveperioden fungerede, hvilket gjorde de to blev enige om at fortsætte samarbejdet også i denne sæson.

– Vi snakkede lidt tennis i starten, hvor vi mødtes tilfældigt ved et par turneringer. Han holdt kontakten og spurgte, om jeg kunne være interesseret i et samarbejde. Det var noget, jeg godt kunne se mig selv i. Især det at blive tæt involveret med en, der er anderledes end mig selv, fortæller Frederik Løchte Nielsen.

Danskeren gjorde det fra starten klart, at hans egen karriere var vigtigst. Således ville der ikke blive tale om, at de to kunne arbejde sammen hver eneste uge. Nogle uger spiller de to samme turneringer, hvilket gør et samarbejde let. Andre uger er de forskellige steder, her har Ymer en anden træner med sig. På den måde er logistik en af de største udfordringer i samarbejdet, som danskeren fortæller på telefonen fra French Open i Paris.

Udviklende for sig selv

Historien har vist, at der på ingen måde er sammenhæng mellem det at være en god spiller, og efterfølgende kunne agere som træner. For Frederik Løchte Nielsen var det at komme ind i trænergerningen, inden han selv stopper som aktiv, noget der gav god mening.

– Jeg lærer meget om mig selv. De ting vi snakker om, når vi træner sammen, dem kan jeg også bruge på mig selv. Mikael tænker og er anderledes, end jeg selv er. Det gør, at han åbner mine øjne for, at tingene kan gøres på en anden måde, fortæller Frederik Løchte Nielsen.

Mikael Ymer er aktuelt den næstbedste svenske spiller. Han rangerer som nummer 142 i verden. Han er 20 år gammel. Den eneste svensker, der rangerer bedre på verdensranglisten i single, er Ymers tre år ældre bror Elia Ymer. Ved French Open i Paris fik Mikael Ymer sit store gennembrud. Han spillede sig igennem kvalifikationsturneringen og forbi første runde. Først i anden runde af hovedturneringen måtte han se sig besejret af den tyske top-10 spiller Alexander Zverev.

Glidende overgang

Når man taler med Frederik Løchte Nielsen, hvilket jeg har haft fornøjelsen af mange gange, er en ting tydeligt. Hans kærlighed til tennis. En kærlighed mange deler, bare ikke i samme grad som Lyngbydrengen. For uagtet sport fylder meget i manges hverdag, så blegner det ved siden af dedikation Løchte Nielsen har lagt i tennis.

Med farfar Kurt Nielsen kom tennis ind som en naturlig del af opvæksten. Barndom og ungdom blev brugt på tennisbanerne hjemme i Lyngby og til turneringer rundt om i landet. Et liv der, på den lange bane, kan virke trivielt og kedeligt. Et liv Frederik Løchte Nielsen elsker.

For ham er det hverken kedeligt eller trivielt. Det er nærmere afvekslende og udfordrende. Eksempelvis var han i starten af 2019 i Sydamerika. Her spillede han en række store turneringer i forskellige lande. Turneringer han ikke havde deltaget i før, hvilket gjorde oplevelserne nye og anderledes, også udenfor banen. For det er netop hele pakken, også det der ikke handler om tennis, der gør det interessant for Løchte Nielsen at fortsætte livet i tennissporten.

– Jeg elsker tennislivet, den er ikke meget længere. Jeg har en tanke om, at jeg godt kunne finde på at bruge mit liv på tennis. Fordi jeg godt kan lide, når jeg arbejder med andre mennesker. En ønskesituation ville være, hvis jeg kunne få lov at arbejde med en, der er bedre end mig selv. En jeg kunne hjælpe med at opnå ting, jeg ikke har selv har opnået i mit tennisliv, forklarer Frederik Løchte Nielsen.

Danskeren vil for de fleste huskes for sejren i Wimbledons herredoubleturnering tilbage i 2012. Han har dog vundet en lang række sejre, mere end 50 i double, på internationalt niveau. Efter sejren i 2012 var han helt oppe som nummer 17 på verdensranglisten i double. I det seneste år har resultaterne igen været rigtig gode, blandt andet semifinalen ved Wimbledon sidste år. Aktuelt rangerer Løchte Nielsen derfor helt oppe som nummer 35 på verdensranglisten i herredouble.

Udadvendt med mod på mere

Især tilbage omkring 2012 blev danskeren ofte konfronteret med spørgsmålet om, hvorfor han ikke satsede alt på double. Det var oplagt, når nu hans resultater var så meget bedre her end i single. Rationelt set en fornuftig analyse, men danskeren forklarede igen og igen, at det for ham ikke udelukkende handlede om resultater. Det handlede i lige så høj grad om, hvordan de blev opnået og vejen dertil. At sporten for ham indeholdt mere end en stræben efter at kravle højt op på verdensranglisten.

Tanker journalister og andre forsøgte at beskrive, uden måske helt at forstå dem. I sport i al almindelighed, samfundet i særdeleshed, er fokus ofte på de målbare resultater og præstationer. Dem ville og vil Løchte Nielsen stadig gerne opnå, bare ikke ved at udelukke single og generelt gå på kompromis med sit værdisæt.

Derfor har han i årene efter triumfen i London, præcis som i årene før, vægtet at spille både single og double. Resultaterne i double har uden tvivl været de bedste, selvom det er blevet til mange skift af makker undervejs. Fordi en kontinuerlig partner kræver, at man ofrer og tilsidesætter singlekarrieren. Derfor har Løchte Nielsen ofte skiftet makker, for på den måde at kunne være fri til selv at vælge, hvor næste turnering skulle spilles. Derfor er det yderst imponerende, at resultaterne og titlerne i double er blevet ved med at vælte ind. Senest med sejren ved ATP-turneringen i tyske München, sammen med makker Tim Puetz.

– Jeg har spillet i mange år, derfor har jeg et stort netværk. Jeg er udadvendt som menneske, hvilket gør det lettere at finde en makker. Når jeg skal planlægge mine turneringer, kigger jeg også efter, hvem jeg tror vil kunne fungere som makker. For det handler ikke kun om at finde en makker, vil skal også gerne have den samme base, det har jeg altid fokus på, fortæller Frederik Løchte Nielsen.

Udover sejren i München er det også blevet til en finaleplads ved en ATP-turnering i Marokko i år, tredje runde ved Australian Open samt en stribe kvartfinaler ved ATP-turneringer rundt om i verden.

Bånd på sig selv uden at gå på kompromis

Samarbejdet med svenske Mikael Ymer har været udviklende for Frederik Løchte Nielsen. Både som menneske, men også som tennisspiller. Mange år i international tennis har lært danskeren, hvordan han gerne vil udvikle sig. Hvilke værdier han vil prioritere og stå for. Det er naturligvis de samme tanker og værdier, han som træner gerne vil give videre til en spiller.

I udgangspunktet en god tanke, der i virkelighedens verden skal justeres. For uagtet en spiller og træner har det samme værdigrundlag, så er de to forskellige mennesker, der aldrig tænker helt ens. Den erkendelse er Frederik Løchte Nielsen også nået til i arbejdet med svenske Ymer.

– Det handler om at gøre spilleren god på den lange bane. Mikael er kun 20 år gammel, hans potentiale er stort. Jeg har naturligvis mine værdier med ind i projektet, men det er vigtigt også Mikaels værdier kommer til udtryk. Derfor skal jeg være fleksibel. Det handler om at finde en vej i midten, hvor begge parter giver og tager lidt, forklarer Frederik Løchte Nielsen.

Det arbejde, med at finde den rette balance i samarbejdet, er noget der hjælper Frederik Løchte Nielsen med egen udvikling. Også når han står på banen med fokus på sig selv og egen karriere.

– Arbejdet med Mikael fungerer som en tjekliste for mig selv. De ting jeg kræver af ham, dem må jeg også som minimum selv kunne leve op til. Derudover ser Mikael anderledes på mange ting, hvor jeg har tænkt på samme måde i mange år. På den måde kan han prikke til mine rytmer og rutiner, udfordre dem. Det er sundt, da det giver ny inspiration og igen er med til at udvikle mig som spiller, træner og menneske, afrunder Frederik Løchte Nielsen.

Udover Frederik Løchte Nielsen har Mikael Ymer en svensk træner tilknyttet. Desuden en fysisk træner, så han altid har selskab, når han rejser til turneringer i udlandet.

For danskeren, der fylder 36 år til august, er arbejdet med Mikael Ymer et lille skridt i retning af den hverdag der venter, når han en gang ikke selv er aktiv. Hvornår det bliver ved hovedpersonen ikke selv. Man mærker det tydeligt, når man taler med ham, at han nyder livet med tennis i fulde drag. Han savner ikke det almindelige liv venner og bekendte lever, med villa, vovse og Volvo. Det virker ikke, når man taler med ham, som om det er et mål i sig selv.

Målet er at udvikle sig som menneske, en udvikling trænergerningen er med til. Fordi han som træner skal udvikle andre sider af sig selv, og ikke udelukkende have fokus på egne præstationer. Hans tanker om ikke udelukkende at have fokus på resultater, men i høj grad også udviklingen og vejen til dem, vil uden tvivl være inspirerende for både unge- og ældre spillere. Danskerens store netværk, efter 18 år som professionel tennisspiller, er det perfekte springbræt, når han en dag er klar til at stoppe som tennisspiller.