Anna Signe Rasmussen er kun en enkelt sejr fra indtog på WTA-ranglisten efter sensationel sejr over 1. seedet russer

Efter den gode start på Anna Signe Rasmussens sommer-projekt, som er at skaffe point til WTA-ranglisten, mens hun holder sommerferie fra Virginia Commenwealth University, fulgte et par turneringer uden point, og udsigten til at det skulle lykkes ved $10.000 turneringen Tampere Open Oy i Finaland, virkede temmelig urealistisk, da hun på papiret fik den værst tænkelige lodtrækning mod 1. seedede no. 311 Alena Tarasova (RUS), der ligesom Anna er 21 år.

Derfor var det med stor overraskelse, at undertegnede på en miniferie på Sydfyn pludselig fik en notifikation på Resultina-app’en, at A. Rasmussen var noteret som vinder af 1. runde med resultatet 5-7, 6-4, 6-3.

Et resultat af den kaliber fortjener at blive nævnt i Tennisavisen som det allerførste efter hjemkomsten fra det fynske.
I mellemtiden er resultatet af 2. runde også rullet ind, og her blev der taget russisk revanche, idet 18-årige Aleksandra Vostrikova torsdag vandt 6-1, 6-1, og hun er dermed i kvartfinalen, hvor hun møder en tredje russer, 7. seedede Angelina Zhuravleva.

Resultaterne betyder, at Anna kan lægge yderligere 1 point i WTA-kurven, og hun er blot en enkelt sejr fra at få sit navn på WTA-ranglisten, hvilket forudsætter at hun optjener point i mindst 3 turneringer.
De 2 første point blev sikret i den første turnering i Kaltenkirchen, hvor Anna nåede kvartfinalen, så efter onsdagens sejr mangler en enkelt sejr i hovedturneringen ved en af de kommende turneringer i sommerens løb.

Forrige artikelWTA Båstad: Kerber ude, Siegemund i Kvart-finalen
Næste artikelGode guldchancer til VM i racketlon
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.