Der har været to danskere igang i ITF $10.000 future turneringen i Sousse, Tunesien. Oscar René Jeppesen og Simon Friis Søndergaard. De måtte begge kæmpe i kvalifikationen.

Oscar René Jeppesen slog på imponerende vis den 3. seedede Bruce Strachan, England med 6-2,5-7,7-6(3). I kvalifikationsfinalen slog Oscar Marin Plisic, Schweiz med 6-3,6-4.

Simon Friis Søndergaard slog i første runde Antoine Leduc, Canada med 6-2,6-4. Mod den 2. seedede Loic Perret, Schweiz måtte Simon strække våben. Simon tabte med 2-6,2-6.

Begge spillere er teknisk set juniorer. Og kender man ikke til den ekstreme konkurrence i international tennis, så kan det være svært at vurdere sådanne resultater. Men det er ekstremt svært at slå igennem. Der er en verden til forskel på det bedste i juniortennis og så bare kvalifikationen til en future. Niveauet kan simpelthen ikke sammenlignes. På den baggrund gør de to danskere det rigtig godt.