Som hyppig deltager i Sharm El Sheikh fik Cecilie Melsted tildelt wildcard. En rumæner rangeret 696 lod dog ikke danskeren slippe videre

For Cecilie Melsted er Sharm El Sheikh et af de fortrukne steder at deltage i ITF-turneringer, og hun har derved fået mange gode veninder, da det ofte er nogle af de samme spillere, der rejser alene, og derfor lærer man hurtigt hinanden at kende, og de både træner sammen og spiller kampe imod hinanden.
Cecilie erkender dog, at enkelte af pigerne har svært ved at fungere socialt, hvilket tidligere har været berørt i Tennisavisen.

Cicilie har mærket, at der er færre turister end normalt som følge af mediernes fokus på eventuel terror-trussel i Egypten. Der er stor sikkerheds-kontrol, hvor alt bliver checket, og Cecilie fortæller, at der primært er russiske turister i området.

Faciliteterne er ganske glimrende, og Cecilie bor på et hotel, hvor alt er inkluderet. Desuden kender hun turnerings-direktøren, hvilket har medvirket til, at hun i denne uge har fået wildcard til hovedturneringen i $10.000 turneringen Soho Square Egypt F6 Women’s Future, så hun undgik at spille kvalifikation i weekenden.

Til gengæld er risikoen for at løbe ind i højt rangerede spillere fra start væsentlig større, og Cecilie mødte da også i 1. runde en spiller, der inden turneringen var rangeret som no. 696, hvilket er mere end 450 pladser foran Cecilie, der var 1155 og fra i mandags no. 1160.

Den 21-årige rumæner Elena-Teodora Cadar, der sidste år nåede semifinalen i flere turneringer i Sharm El Sheikh, hvor det også blev til et par kvartfinaler, levede op til favorit-værdigheden ved at sende Cecilie ud af turneringen med sejr på 6-3, 6-0

Cecilie har også deltaget i double, hvor hun heller ikke havde nogen heldig lodtrækning, da hun fik wildcard sammen med Lizaveta Hancharova (BLR) og mødte 2. seedede Veronika Kapshay (UKR)/Michelle Sammons (RSA).
Cecilie og hviderusseren fulgte dog favoritterne til dørs, inden de blev besejret efter match-tiebreak 7-5, 3-6, [10-5]

Forrige artikelITF Junior: Dansk exit i Dispuk Copenhagen Winter Cup 2016
Næste artikelITF Wirral: Karen Barritza fik 2 runder i både single og double
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.