Søndag afvikledes kval-finalerne ved Grade 2 juniorturneringen Chang Tahiland ITF juniors G2 i Nonthaburi, hvor 12 af deltagerne, heriblandt 4 danske juniorer, er med på en 5 ugers tur med Euroelite, som dagligt rapporterer fra turen på Facebook.
Desuden er oprettet et offentligt picasa webalbum, hvor der under “24th Sarawak Chief Minister’…” er 838 skønne billeder af spillerne.

Efter lørdagens 2 første kval-runder fremgik det, at 2 af deltagerne var direkte i hovedturneringen, heriblandt August Holmgren, mens de 10 øvrige skulle gennem kvalifikationen.
Som nævnt i ITF Nonthaburi: 2 af 3 danske juniorer videre efter 2 kval-runder tabte Patrick Kristensen som den eneste af danskerne i 2. kval-runde.

I søndagens kval-finale måtte Philip Hjorth (billedet) også forlade turneringen, men han kan formentlig trøste sig med, at han tabte 3-6, 4-6 til en af holdkammeraterne på turen, Artem Vu (VIE), som ifølge den seneste rapport fra Euroelite har “REALLY IMPROVED”.
Tilføjelse: Euroelite forventer dog ifølge en helt ny rapport, at Philiph kommer med i hovedturneringen som Lucky Loser.

Til gengæld er Tobias Lentz klar til at følge August Holmgren til hovedturneringen, idet han i kval-finalen vandt 6-3, 6-2 over Gidsda Joythaisong (THA).

De 8 deltagere udover de 4 danskere hos Euroelite er
Artem Vu (VIE) – vandt kval-finale mod Philip Hjorth, R16 Kuching (mod August), R32 Ipoh
David Nguyen (USA) – tabte kval-finale, R32 Kuching og Ipoh
Hung Huynh (VIE) – tabte 2. runde (til 1. seedede), R32 Kuching og Ipoh
Isabelle Entenza (SWE) – direkte i hovedturneringen (ikke med i Kuching og Ipoh)
Linnea Bjork (SWE) – vandt kval-finale, R16 Kuching, 1/4-fin. Ipoh
Enni Zander (SWE) – vandt kval-finale, R32 Kuching, R16 Ipoh
Josephine Strandfors (SWE) – tabte kval-finale, R32 Kuching, R16 Ipoh
Tiffany Linh Nguyen (USA/VIE) – vandt kval-finale mod Josphine, R32 Kuching

Forrige artikelITF Heraklion: Zacho til 2. runde. Junior talenter begge ude.
Næste artikelITF Antalya: Schoop fortsat ubesejret. Også Shabib og Ørnø videre.
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.