Efter en resultatmæssig fornuftig uge 41 er der taget hul på næste uges ITF-turneringer, hvor flere danske spillere skal forsøge at klare sig igennem kvalifikationen.

Joue-Les_tours France: Sikker sejr til Karen Barbat

Ifølge Acceptance listen forud for $50.000 turneringen Joue-Lex-Tours, 10éme Open GDF Suez de Touraine i Frankrig rakte Karen Barbats rangering som no. 647 ikke til deltagelse i kvalifikationen, men det lykkedes alligevel for Karen at komme med.
Karen var ikke sen til at udnytte denne mulighed, da hun i 1. runde af kvalifikationen vandt så overbevisende som 6-1, 6-2 over Laura Prenant (FRA).
I næste runde venter en væsentlig højere rangeret modstander no. 441 Pia Konig (AUT)

Greece F8 Futures: 3 danskere videre. Jeppesen ude

Ved $10.000 Greece F8 Futures, 5th Hellenic Zeus ITF Pro Circuit er 4 danske spillere med i kvalifikationen, så det kan næppe forventes, at alle klarer sig igennem, og det blev ikke tilfældet for Oscar René Jeppesen, som tabte 3-6, 4-6 til no. 1697 Stefanos Tsitsipas (GRE), der er seedet 14 i kvalifikationen.

Til gengæld er de 3 øvrige danske spillere videre efter sikre 2-sæts sejre.
Benjamin Hannestad, der er no. 1727 på ranglisten og seedet 15 i kvalifikationen, vandt 6-1, 6-2 over Gil Uwe Grund (GER).
Jonas Zacho Larsen vandt 6-1, 7-6(3) over no. 1383 Mattia Lotti (ITA)
Simon Friis Søndergaard vandt 6-1, 6-1 over Vasilis Goltsios (GRE)

I 2. runde spiller Benjamin søndag kl. 1100 mod Daniel Czepielewski (GER).
Jonas spiller samtidig mod 7. seedede no. 1383 Dominic Weidinger (AUT)
Simon spiller ligeledes kl. 1300 mod 12. seedede no. 1628 Sergis Kyratzis (CYP)

Hvis både Jonas og Simon går videre, møder de hinanden i kval-finalen.

Turkey F36 Futures: Ørnø vinder tæt 3. sætter. Jesper Andi ude. Shabib oversidder

Ved $10.000 Turkey F36 Futures er 3 danskere med i kvalifikationen.
Mohamed Shabib er seedet 8 og dermed oversidder.
Jesper Andi Jørgensen tabte efter et jævnbyrdigt 2. sæt 2-6, 5-7 til Maximiliano Colorado (USA).
Philip Ørnø vandt et knebent over 14. seedede no. 1541 Marc-Andrea Huesler (SUI) 6-4, 5-7, 7-5

I 2. runde søndag spiller Mohamed mod Koray Kirci (TUR) som 3. kamp på Court 4 samtidig med at Philip på Court 5 møder Alejandro Moreno Figueroa (MEX)

Resultater fra ITF-turneringer med dansk deltagelse i uge 42 bliver opdateret undervejs i dette private Tennisforum, hvor der ligeledes er links til hver enkelt turnering.

 

 

 

Forrige artikelATP Shanghai: Federer mod Gilles Simon søndag
Næste artikelWTA Moskva: Makarova og Cibulkova kæmper om top 10 og reserveplads i Singapore
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.