Verden er blevet mindre. Nyhederne rammer os i dagligstuen i København næsten i samme splitsekund, som ketcheren smækker til bolden i Barcelona.

Og så ligger Nottingham alligevel en stjernerejse væk fra tangenterne på min computer. Sagen er den, at det unge stortalent Clara Tauson en gang omkring middagstid i dag smækkede til bolden i Nottingham. Og en eller anden official i ITF juniornturneringen i den engelske by har af uvisse årsager besluttet sig for, at resultatet af Claras dyst mod svenske Ebba Rosberg ind til videre skal forblive en hemmelighed uden for Nottingham.

Bad luck og godt, at de sender live fra Barcelona. Det vi har kunnet læse os til fra Nottingham er, at Clara i første runde af turneringen ganske ubesværet slog engelske Alice Tham 6/1 6/4 og dermed i dagens match i anden runde kunne finde Ebba Rosberg på den anden side af nettet. Rosberg, der i første runde havde præsteret at slå 12. seed Destinee Martins ud af turneringen efter tre sæt 6/1 1/6 6/3.

Og mens vi venter på resultatet af den kamp, er det blot at kaste blikket op på skærmen og konstatere at Lopez i Barcelona har taget 1. sæt 7/6 mod Dodig.

Forrige artikelITF Junior Piestany: Grundtvig sejr i første Grade 2 optræden
Næste artikelITF Orange Park: Irriterende nederlag til velspillende Hannestad
Avatar photo
Claus Holmen er 59 år, spiller motionisttennis, og er far til et par tennisglade knægte. Claus følger dansk tennis på nært hold – fra de laveste motionistrækker til toppen af eliten. Han rejser rundt og møder en masse tennisspillere, trænere og forældre i alle afkroge af det danske tennislandskab. For Claus rummer en hver sejr i hvilken som helst turnering lige så meget drama som en Wimbledon-finale.