No. 194 Julia Boserup (USA) gjorde kort proces i 1. runde kampen ved $50.000 turneringen South Seas Island Resort Women’s Pro Classic i Captiva Island, Florida, da hun vandt 6-0, 6-2 over no. 344 Jasmine Paolini (ITA).

I 1/8-finalen venter Edina Gallovits-Hall (ROU), som netop er genindtrådt på ranglisten som no. 744.
Julia skal nok ikke forvente, at rangliste-placeringen er udtryk for styrkeforholdet, da Gallovits-Hall i 1. runde vandt 6-4, 6-3 over 5. seedede no. 125 Michelle Larcher de Brito (POR).
Årsagen til den lave rangering er, at Gallovits-Hall indtil september 2014 har haft turnerings-pause, siden hun i januar 2013 tabte 0-6, 0-6 til Serena Williams (USA) i Melbourne, da hun var no. 108 på ranglisten.
I sidste uge deltog hun i New Braunfels, hvor hun tabte til no. 117 Grace Min (USA) i 1/8-finalen.

Det 15-årige stortalent no. 257 Catherine Bellis (USA), som har vundet de 2 seneste $25.000 ITF-turneringer, hvor hun har deltaget, måtte sande at niveauet i denne uges turnering $50.000 turnering er tak højere, da hun tabte 6-7(3), 4-6 til no. 237 Tatjana Maria (GER), som tidligere var kendt under navnet Malek, indtil hun blev gift med sin træner, Maria.

Turneringen indgår i USTA’s Australian Open Wildcard Challenge sammen med de 2 forudgående turneringer i Macon og New Baunfels, hvor Julia Boserup også deltog. De 2 bedste får wildcard til Australian Open 2015.
Efter de 2 første turneringer har Julia 44 point, hvilket er 19 point efter Grace Min (USA) på 2. pladsen.
Julia kan kun overhale Grace Min, hvis hun slår hende i kvartfinalen og derefter også vinder i semifinalen.