Det blev til 2-1 sejre både hos U14 pigerne mod Croatien og hos drengene mod Bulgarien

28-30. juni 2015 dystes om at kvalificere sig til finalestævnet i 14&U European Summer Cup, som er EM for hold i U14.

Pigernes 2015 European Summer Cups G14 afvikles i Rakovnic, Tjekkiet, og her indledte Danmark med at vinde 2-1 over 4. seedede Kroatien efter sejre i begge singler.

Alisha Ali Hussain indledte med at vinde 2. singlen over Noa Krznaric 7-6(3), 6-4 i en kamp, som varede lidt over 2 timer.
Herefter fulgte Hannah Viller Møller op med at vinde 1. singlen 6-3, 6-1 over Iva Zelic.
Alisha og Hannah tabte derefter doublen 4-6, 1-6 mod Noa Krznaric/Laura Masic.

I semifinalen bliver modstanderen 2. seedede Tjekkiet, som vandt 3-0 over Slovakiet.
I den anden semifinale mødes 1. seedede Ukraine, som vandt 3-0 over Portugal, og 4. seedede Spanien, som vandt 3-0 over Belgien.

Udover Hannah og Alisha er Clara Tauson med i den danske trup, som har Adam Juel-Blicher som coach.

Ved 2015 European Summer Cups B14 i Bremen, Tyskland vandt Danmark 2-1 over Bulgarien, der er seedet 4 hos drengene.
Niels Heise Korsgaard sikrede dansk 1-0 føring, da han vandt 2. singlen 6-3, 7-5 over Vladislav Karazhov.
I 1. singlen tabte Sebastian Grundtvig 6-7(1), 1-6 til Adrian Andreev, hvorefter Sebastian sammen med Emil Okkels Jensen sikrede den danske 2-1 sejr ved at vinde 6-4, 6-4 over Adreian Andreev/Dian Nedev i doublen.

I de andre kampe i samme pulje blev resultaterne
[1] Rusland vs. Tyskland 2-1
[2] Hviderusland vs. Estland 3-0
Østrig vs. [3] Finland 2-1

I semifinalen møder Danmark 1. seedede Rusland, mens Hviderusland møder Østrig.

Jens Anker Buus Andersen er coach for det danske hold.

Forrige artikelVidste du: Hvilken spiller er ubesejret flest kampe i træk?
Næste artikelBusto Arsizio ITF: Katic ude af kvalen
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.