Flere spændende opgør i lørdagens kampe.

Efter gårsdagens runde i mellemspillet, så kan der nok sættes navn på to hold i i slutspillet, mens næste weekend vil se et par drabelige opgør om de to sidste pladser.

Pulje 1:

Lyngby tog hjemme mod de forsvarende mestre fra KB, som var uden en række af sine bedste spillere. Det gav således debut til flere spillere på KBs hold, men samtidig også en vis usikkerhed hos de sportslige ansvarlige om de unge og uprøvede kræfter kunne klare opgaven. Da resultatet af holdkampen stod klart, så havde KBs spillere løst opgaven flot og med en klar 6-0 sejr over pigerne fra Lyngby, så er KB næsten sikre på en plads i slutspillet.

I den anden kamp var Gentoftes hold på besøg i Odense, hvor Fruens Bøge havde hjemmebane. Selvom favoritterne fra Gentofte var uden Emilie Francati og Maria Jespersen, så løste holdet opgaven til fulde og vandt 6-0. Når man stiller med den nykårede danske mester, Clara Tauson, i andensingle, så vidner det om flot bredde på Gentofte-holdet, som også er klare favoritter til at vinde slutspillet.

I sidste runde skal Fruens Bøge (2 point) til KB (6 point) og Lyngby (4 point) skal på besøg hos Gentofte (12 point).

Pulje 2:

HRT mødte hjemme Birkerød, og da Karen Barritza ikke kunne nå frem til singlespil, så lignede det en føring til HRT inden doublerne; HRT vandt da også 3 af singlerne, og skulle således blot vinde en af doublerne for at vinde kampen. Imidlertid nåede Karen dog frem til at kunne blive indsat i doublen, og den forstærkning betød at Birkerød tog sig af begge doubler og kampen endte 3-3.

I Hvidovre var dog også lagt op til et spændende opgør mod HIK. Hvidovre havde forstærket sig med to svenske piger. Især Marina Yudanov viste stor styrke, da hun klart besejrede DM-finalisten, Hannah Viller Møller. Holdkampen endte uden vinder og begge hold kan således tage 3 point med fra opgøret.

I sidste runde mødes HIK (5 point) og HRT (7 point) og Birkerød (5 point) og Hvidovre (7 point), og som det fremgår af pointene så venter der to intense opgør næste weekend; to kampe som afgør hvilke to hold der når slutspillet.

Forrige artikelStillingsopslag: DTF søger ny leder
Næste artikelDH for herrer: Spænding til det sidste
Avatar photo
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.