De to øverste hold ligner sikre slutspilsdeltagere, og kan Gentofte i et par kampe stille i nogenlunde stærkeste opstilling, så vil de også være sikre på medaljespillet. Hvem bliver så det sidste hold i til at nå slutspillet, og hvem rykker ud? De spørgsmål er mere åbne end i flere sæsoner, og efter tredje runde vil vi nok være tættere på svarene.
Stillingen i Eltedivisionen efter 2 runder
KB 14
B 93 11
Gentofte 9
Esbjerg 7
Rødovre 7
Lyngby 5
HRT 3
Give 2
Kampene i 3. runde:
KB – HRT
spilles i dag kl 14.00 på Peter Bangs Vej 147 på Frederiksberg
De forsvarende mestre fra KB har ikke alle spillere til rådighed til opgøret mod HRT, men det har næppe nogen betydning, når holdet har så mange gode spillere at sætte på banen. Udeholdet fra HRT får nok ikke point med hjem. Vi tipper 6-0 til KB
Holdopstillinger:
1. HS: Eric Vanshelboim – Henrik Heise Korsgaard
2. HS: Philip Hjorth – Rasmus Egehus
3. HS: Carl Emil Overbeck – Romeo Elfving
4. HS: Anders Grinderslev – Hector Nissen
Esbjerg – Gentofte
spilles i dag kl 14.00 på Gl. Vardevej 62 i Esbjerg
Oprykkerne fra Esbjerg har startet sæsonen flot, men står overfor en vanskelig opgave når Gentofte kommer på besøg. Københavnerne forventes at skulle spille med om titlen senere på sommeren, og holdet kommer i stærk opstilling. hjemmeholdet har tyskere på de første singler, men de får det svært. Vi tipper 5-1 til Gentofte
Holdopstillinger:
1. HS: Serign Samba – Christian Sigsgaard
2. HS: Linus Bense – Oskar Brostrøm Poulsen
3. HS: Alexander Stage – Valdemar Pape
4. HS: Rasmus Hembo Mathiasen – Christoffer Topp-Parving
Give – Rødovre
spilles i dag kl. 15:00 på Skovbakken 34, Give Stadion i Give
I Give tager hjemmeholdet mod Rødovre og kun vinderen af opgøret kan gøre sig forhåbninger om at nå slutspillet, men for begge hold gælder det nok i højere grad om at undgå nedrykning. Give stiller med fire tyskere og Rødovre med to. Vi tipper 4-2 til Give
Holdopstillinger:
1. HS: Stefan Seifert – Jonas Luetjen
2. HS: Frederik Press – George von Massow
3. HS: Florian Barth – Rasmus Schwarz
4. HS: Leo Kim Schörner – Jonas Schwarz
B 93 – Lyngby
spilles i dag kl. 15:00 på P.H. Lings Allé 10 på Østerbro
B 93 vil gerne i slutspillet, og så skal det ske, så skal der hentes en klar sejr mod Lyngby. Hjemmeholdets opstilling ser stærkest ud, men de unge Lyngbys-spillere anført af veteranen, Frederik Løchte Nielsen, har tidligere vist at de kan gøre livet surt for modstanderne. Vi tipper 4-2 til B 93.
Holdopstillinger:
1. HS: Yanais Laurent – Frederik Løchte Nielsen
2. HS: Nikolaj Katic – Theodor Boisen
3. HS: Sebastian Grundtvig – Valdemar Dubin
4. HS: Maxim Landa – August Brostrøm Poulsen