”Reach out with a racquet” – Dét er hvad Troels Christensen gør med sit velgørenhedsprojekt, der gennem indsamling af brugte tennisketsjere og andre rekvisitter skal bane vejen for en spirende tenniskultur i Bohol, Filippinerne.

Fantastisk natur, skønne omgivelser, overdådige madoplevelser og venligtsindede mennesker pryder øen Bohol, der befinder sig i Central Visayas området i Filippinerne. Det kunne minde om et manuskript forfattet til en reklame for et rejsebureau, og øen er da også ifølge Troels Christensen bestemt et besøg værd.

– Det er en lille bid paradis, og man skal i hvert fald tage tennisketsjeren med, hvis man er tennisinteresseret, siger Troels Christensen.

Og spilbare tennisbaner er der mange af i Bohol – både hard court og beton, dog i meget forskellig forfatning. Fælles for dem alle er imidlertid, at de af børnene desværre sjældent bliver brugt til tennis, og det vil Troels Christensen nu gøre noget ved gennem et velgørenhedsprojekt.

– Projektet går ud på at indsamle brugbare brugte tennisketsjere og bolde til uddeling til børn i de to byer, Sierra Bulones og Pilar, og derigennem få organiseret, at der bliver etableret en form for grundlæggende træning og gerne nogle lokale trænere til børne – og juniortennis, siger Troels Christensen, der selv har spillet tennis i OB (TCO red.) og HIK i sin tid.

Når børnene i Bohol er færdige med at hjælpe forældrene på rismarkerne, samles de på sportsbanerne, hvor de får tiden til at gå med primært at spille basketball eller fodbold. Nogle dyrker også motorcykelræs, men det sker som regel på frygteligt gammelt materiale. Dog sker det, at der en sjælden gang endelig bliver spillet tenniskampe på tennisbanerne, og her er det tydeligt, at børnene er interesserede i at se med. Troels Christensen forestiller sig derfor, at donationen af tennisketsjerne skal være med til at give børnene adgang til den glæde, der er ved tennissporten og de (ofte livslange) venskaber, der følger med.

– Det interessante ved denne form for kammeratskab er, at det er noget man 100 % selv har tilvalgt. Man bruger en frygtelig masse timer på det, og det bliver ens lille kuriosum. Samlet set er det en win-win situation for alle involverede parter, så lad os få skudt det i gang, så vi kan få børnene ud på banerne, siger Troels.

“Jeg kan ikke redde verden, men jeg kan hjælpe dem, jeg kan nå”

Det hele begynder med, at Troels Christensen under et af sine besøg i Bohol, møder en dreng ved navn Jayson. Troels Christensen, der selv er passioneret tennisspiller, har naturligvis taget tennisketsjerne med på turen og vælger at give én til Jason, der ikke er i tvivl om, hvad ketsjeren skal bruges til og begynder hurtigt at spille lidt til sig selv, mens han løber rundt med sine klipklapper på tennisbanen.

– Da går det op for mig, at jeg ikke har set nogen børn spille tennis, siger Troels Christensen.

At tennis er en nedprioriteret sport i landdistrikterne på Filippinerne, skal ses som en følge af manglen på midler, et svagt socialt system og en dårlig økonomi. Spørger man Troels Christensen, er tennissporten en del år bagud, og som det ser ud nu, er det stadigvæk en overklassesport, hvor udviklingen er langsom.

– Der er ikke tale om fattige ”slumbørn”, men de har simpelthen ikke pengene til at spille tennis, og børnene bliver først introduceret til tennissporten, hvis de når collegeniveau. Jeg kan ikke redde hele verden, men vi kan hjælpe målrettet med vores donation af brugte tennisketsjere, siger Troels Christensen.

Hans ambition er koncentreret donation i de to nabobyer, for jo mere samlet projektet er, jo bedre er det for hele regionen. 400 ketsjere til de to byer til sammen er nok til, at børnene kan komme i gang, og missionen er at få det løbet op og fortalt, så andre også kan tage del i indsamlingen.

– Der er rigtig mange gode ting ved tennis, så jeg håber, at nogen vil tale om projektet og ikke mindst støtte op om det. Kunne man få flere end én af de større spillere til at støtte op og nævne projektet, ligesom Frederik Løchte Nielsen og Torben Ulrich så venligt har gjort, ville det være fantastisk, siger Troels Christensen.

“Reach out with a raqcuet” ser dagens lys

Mødet med lille Jayson har gjort dybt indtryk på Troels Christensen, der efter sit seneste besøg i Bohol, vælger at gennemrode sin kælder for gamle tennisketsjere, da han vender hjem til USA.

Derefter tager han skridtet videre og kontakter et par kammerater fra den amerikanske Princeton Racquet Club, hvor han til daglig spiller tennis. De er bestemt positive over for idéen, og det giver Troels mod på at kontakte selve klubben, der deler samme indstilling. Konturerne af en indsamling begynder derefter at tage form.

I Danmark går der dog ikke længe, før blandt andet Tåsinge Tennis Klub får kendskab til projektet. Klubbens sekretær, Thyge Christensen, som i øvrigt er Troels Christensens bror, er tydeligt begejstret for projektet, hvilket hans kreativitet afspejler. Han snedkererer hurtigt en trækasse, der skal hænge på en af klubbens vægge, hvor spillere, forældre og andre kan smække brugte tennisketsjere og andre rekvisitter ned.

– På det tidspunkt tænkte jeg ikke på Danmark, men Thyge var helt oppe at ringe over idéen og vender det hurtigt med bestyrelsen, der får produceret en plakat på dansk. Min mangeårige tennismakker, Ken Ursbak, kontakter HIK, som ligeledes får grønt lys af deres bestyrelse til at hænge en plakat op, forklarer Troels Christensen.

Ved siden af talrige danske klubber såsom HIK og Tåsinge, har Yonex også valgt at indgå i projektet, hvor de har bedt om lov til at sponsorere med både helt nye og brugte ketsjere til de filippinske børn. Troels Christensen er lykkelig over, at interessen for indsamlingen er blevet så stor, og hensigten har da heller aldrig været at starte et enmandsprojekt, men tværtimod at opfordre andre til på samme måde at tage handsken op.

– Det er sjovt at arbejde med, for folk er åbenlyst positive omkring det, og jeg håber, at det kan udvikle sig og nå et selvforstærkende niveau. Det kan måske medføre etableringen af flere tennisklubber senere hen eller udbredelse til andre steder end Filippinerne gennem folk, der har lokale kontakter, siger Troels Christensen.

Tennissporten kan være en super investering

Troels Christensen ser en stor fordel i at få skabt en voksende tenniskultur på Filippinerne, ikke kun for børn og unge, men også for producenterne, der netop gennem tennis kan få udvidet deres marked og dermed være med til at vende landets økonomiske situation.

– Får man først tennismiljøet i gang, er der rig mulighed for at kanalisere nogle af deres egne indtægter over på det. For en producent kan det derfor kun være en fordel, og for de forretningsdrivende er det naturligvis også en fordel, at der kommer større interesse for tennissporten, forklarer Troels.

Dog kan man ligesom med andre velgørenhedsprojekter risikere, at tingene ender i de forkerte hænder, og derfor er det ifølge Troels Christensen virkelig vigtigt, at man har kendskab til området og til de mennesker, der kender til forholdene, så man kan følge projektet til dørs.

Selvom Filippinerne sakker lidt bagud i forhold til tennisudviklingen, kan landet ikke desto mindre bryste sig af at have haft flere professionelle tennisspillere, der klarede sig rigtig godt på internationalt plan. Blandt de mest kendte navne er Felicisimo Ampon og hans doublemakker, Raymundo Deyro, der havde deres storhedstid i 1940-50’erne.

Begge spillere har den danske tennislegende, Torben Ulrich, spillet imod talrige gange rundt omkring i verden, både i single og i double sammen med doublemakkeren, Kurt Nielsen. Torben Ulrich beretter herom i et separat interview, der bliver bragt på Tennisavisen.dk

Vil din klub deltage i indsamlingen? Læs mere her: www.tennisavisen.dk/indsamling