Med 5 danskere i kvartfinalen var der forventninger om dansk gevinst i KB´s stærk besatte internationale turnering.

Og KB´s Divine D. Iheme indfriede forventningerne, da hun efter 6/4 6/3 i onsdagens kvartfinale over Aurelia Riga (Estland), viste stor mental styrke i tillæg til sit tennistalent ved semifinalegevinsten over Sveriges Johanna Bernhold. Efter et helt lige første sæt, var det Divine, der kunne glæde sig over 7/6(5). Men da svenskeren tog andet sæt 6/2, lignede det et farvel til danskeren. Men det blev i stedet adjö til Bernhold. Divine lagde klart afstand til svenskeren i det tredje og afgørende sæt og tog sættet med 6/1.

Johanne Svendsen fra Skovbakken vandt sin kvartfinale 6/2 7/5 over Emely Gisela Fink (Tyskland). Men i torsdagens semifinale måtte hun se sig slået 1/6 6/7(3) af Norges Anna Sofia Haseth.

Danmarks nummer 1 på U12 ranglisten Ervin Mesic (Fruens Bøge) mødte sin overmand i kvartfinalen. Tyskeren Marcel Sean Saal var en anelse skarpere end danskeren. 6/2 6/2 til Saal, der efter gevinst i semifinalen er klar til finalen. Den anden finalist blev fundet i torsdagens semifinaleopgør mellem Slovakken Tristan Flander og Luka Mitrat, der onsdag i kvartfinalen slog HIK´s August Koffmann. Luka Mikrut tog stikket hjem efter tre sæt med cifrene 6/1 6/7(1) 6/0.

Finalerne Iheme (Danmark)  vs Haseth (Norge) og Mikrut (Kroatien) vs Saal (Tyskland) sættes i gang fredag kl 10 og det kan varmt anbefales, at kigge forbi KB´s anlæg og lade sig forkæle af både den danske sensommer og fremtidens tenisstjerner.

Øvrige resultater fra onsdagens kvartfinaler:

Johanna Bernhold (Sverige) vs Marie Søndergård Juhl (HRT) 6/3 6/3

Anna Sofia Haseth (Norge) vs June Björk (Sverige) 6/4 6/0

 

Forrige artikelITF Piombino: Løchte klar til kvartfinale
Næste artikelTE U16 KB: Gustav Theilgaard på bombetogt
Avatar photo
Claus Holmen er 59 år, spiller motionisttennis, og er far til et par tennisglade knægte. Claus følger dansk tennis på nært hold – fra de laveste motionistrækker til toppen af eliten. Han rejser rundt og møder en masse tennisspillere, trænere og forældre i alle afkroge af det danske tennislandskab. For Claus rummer en hver sejr i hvilken som helst turnering lige så meget drama som en Wimbledon-finale.