Det blev desværre til nederlag i fredagens doublefinale, hvor Davidsen med sin klubkammerat fra Skovshoved, Jesper Amdi Jørgensen tabte til svenskerne Nikola Slavic og Pelle Szegedi Jess i tre sæt. Det danske par tog et tæt første sæt 7/6 efter tiebreak 7-5 men måtte efterfølgende se sig slået 1/6 og i den ubarmhjertige match tiebreak 6/10.

Skuffelsen over nederlaget når nok at lægge sig, inden lørdagens singlefinale, hvor Davidsen møder tyskeren Calvin Müller. I fredagens semifinale mod Marcus Løvstad-Gebauer (Lyngby) viste Davidsen stor styrke og modenhed. Han dominerede første sæt 6/0 og holdt fast i andet sæt 6/3, hvor Løvstad-Gebauer ellers bed godt fra sig. Davidsen har ramt storformen på KB´s baner og kan tage masser af selvtillid med sig til finalen.

Davidsens modstander i lørdagens finale, Calvin Müller slog overraskende sin 2. seedede landsmand, Oliver Tobisch 4/6  6/1 6/4 i fredagens anden semifinale.

Pigernes doublefinale blev et rent dansk opgør mellem de topseedede Camilla Flintholm Jensen & Amanda Rommetveit Rohde og de undertippede Sarah Marie Granhof & Ida Hasselbalch. Granhof og Hasselbalch fungerede perfekt sammen, og slog favoritterne med 6/0 6/4.

Øvrige semifinale-resultater:

Camilla Flintholm Jensen (DK) vs Celina Ermann (Tyskland) 2/6 0/6

Sarah Marie Granhof (DK) vs Amelie Schroeder (Tyskland) 4/6 2/6

 

 

Forrige artikelITF Junior Kramfors: Både Tranberg og Grundtvig et enkelt sæt fra finale
Næste artikelITF Mauritius: August Holmgren vinder sin første ITF singletitel
Avatar photo
Claus Holmen er 59 år, spiller motionisttennis, og er far til et par tennisglade knægte. Claus følger dansk tennis på nært hold – fra de laveste motionistrækker til toppen af eliten. Han rejser rundt og møder en masse tennisspillere, trænere og forældre i alle afkroge af det danske tennislandskab. For Claus rummer en hver sejr i hvilken som helst turnering lige så meget drama som en Wimbledon-finale.