Frederik Løchte Nielsen er efter to sejre i kvalifikation klar til kvalfinale, som formentlig kan følges på Livestream mandag morgen. Johan Brunstrom er atter makker i double

Selvom Frederik Løchte Nielsen i den forløbne uges turnering i Bangkok igen måtte forlade single-rækken efter 1. runde, havde han grund til at være godt tilfreds med spillet, men han kunne dog ikke bremse den tidligere top 10 spiller Mikhail Youzhny, som både vandt titlen i Bangkok I Open og Bangkok II Open.

I den første turnering i Bangkok afgav Youzhny kun et enkelt sæt og han måtte i en af kampene ud i en 11-9 tiebreak, men i den forløbne uge afgav han efter 1. runde mod Løchte, der tabte 4-6, 3-6, højst 5 partier i nogle af de resterende kampe, herunder 6-4, 6-1 i finalen mod 2. seedede (160) Adam Pavlasek (CZE).
Løchte udtryke da også selv tilfredshed med sit spil

“Ja, jeg spillede ganske udmærket. Han er meget solid og har høj kvalitet, og det sætter store krav til mig. Udmærket turnering.”

Løchte er efterfølgende taget videre til Manila på Phillipinerne, hvor han forsøger at kvalificere sig til hovedturneringen ved ATP Manilla Challenger, som er en $75.000 turnering, og han fik en god start, da han fredag vandt første kval-runde over Tucker Vorster (RSA), der er no. 303, hvilket er 75 pladser højere end Løchte, som vandt 1. sæt 6-4 og førte 3-0 i 2. sæt, hvorefter sydafrikaneren trak sig.

Lørdag blev det til endnu en sejr, da Løchte vandt over (826) Antonio Sancic (CRO) 6-3, 7-6(5). Statistikken tyder på, at 2. sæt blev unødigt spændende, idet Løchte inden den afgørende tiebreak kun havde udnyttet en enkelt af 7 break-muligheder, mens kroaten udnyttede den ene, som han fik i sættet.
Løchte førte både 5-3 og 6-4 i tiebreak’en, og han afsluttede kampen på den 2. matchbold.

Kvalfinalen spilles mandag, hvor den er 2. kamp på Centrecourt, hvor der indledes kl. 0400cet. Der er ifølge Livestream.com/ATP mulighed for at følge turneringen på Livestream på Centrecourt og Court 1 fra kl. 0400, og derfor kan kampen, hvor Løchte møder (420) Grzegorz Panfil (POL) formentlig følges herunder.

Caroline Wozniacki spiller sin første kamp ved Australian Open som 3. kamp efter en herre-kamp, som er bedst af 5 sæt, og en dame-kamp bedst af 3, så der er risiko for sammenfald undervejs, men så kan muligvis følge begge kampe på hver sin platform.

I double-rækken spiller Løchte, som det tidligere har været oplyst, igen sammen med Johan Brunstrom, der de sidste par uger i Bangkok har spillet sammen med sin svenske landsmand Andreas Siljestrom med en finalesejr og en kvartfinale som resultat.

Løchte/Brunstrom er seedet 2 og møder i 1. runde Jeson Patrombon (PHI)/Jimmy Wang (TPE), der har wildcard.
1. seedet er Andreas Siljestrom, der har Ilija Bozoljac (SRB) som makker.

Forrige artikelAustralian Open: Julia Boserup tabte i 3. runde Kvalifikation
Næste artikelAustralian Open optakt: Mesteren, udfordreren og den evige toer
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.