Arbejdernes Tennis Klub er et synligt bevis på, at sammenhold er godt for den enkelte – også for spilleren, der går efter at blive den bedste udgave af sig selv. Forskning fra Team Danmark peger på, at det også gælder for atleter i verdensklasse.

Artikel skrevet af: Peter Elsborg og Charlotte Gallina

Når udendørssæsonen går i gang i 2016, stiller Arbejdernes Tennis Klub (ATK) op med deres 1. , 2., 3. og 4. hold i de øverste fire rækker i holdturneringen. For bare ti år siden var klubben milevidt fra noget, der mindede om det niveau.

Fra ATK melder man om, at det er lykkedes at skabe denne udvikling med opbakning fra alle medlemmer. På en måde, så klubben i dag hænger endnu bedre sammen med en bedre kommunikation og et større sammenhold på tværs af de forskellige interesser i klubben.

I ATK taler de om et ”alle-for-alle-miljø”, hvor de både går efter at have det sjovt sammen og kæmper for at få det bedste frem i den enkelte spiller. De taler om et miljø, hvor man spiller hinanden gode. Hvordan er det lykkedes for ATK at skabe dette konkurrencemiljø?

Og er der noget i indholdet, som måske kan bruges i elitearbejdet på højeste niveau – måske også til udviklingen af Danmarks bedste tennisspillere?

For at finde svar på disse spørgsmål og komme dybere i forståelsen af miljøets betydning for den enkelte idrætsudøver, afholdt Dansk Idrætspsykologisk Forum (DIFO) et debatarrangement for nylig.

Her mødte vi cheftræner i ATK Jens Seibæk, som sagde: ” En af mekanismerne har været en stigende lyst til at tage sig af dagens træningsmakkere og træningspasset. Så alle spillere gennem træningskulturen lærer at tage ansvar – ikke kun for sig selv – men også for de andre spillere i ATK tror vi meget på, at ’vi gør det sammen’, at ’drivkraft’ starter i os selv, og at ’retning’ finder vi sammen. At den enkelte kan blomstre i en kultur af sammenhold. På den måde vokser vi sammen.”

Jens har set det som sin opgave at gå forrest i denne tilgang til træningskulturen. I en lidt utraditionel rolle til det at være tennistræner, men i en rolle man i Team Danmark i dag sætter stor fokus på under overskriften ’Kulturel leder’. Jens Seibæk har været med i ATKs udviklingsproces i alle årene, og han oplever, at den selvmotiverede og ansvarlige tilgang til træningen i ATK i dag præger både klubbens øvrige trænere og spillere i klubben. Og at netop det udbredte medansvar danner det robuste fundament for den fortsatte udvikling i klubben.

”Jeg oplever, at de steder, man piller en eller to atleter ud og gør noget særligt for dem, der holder, det ikke særlig længe” – Kristoffer Henriksen

DIFO’s arrangement blev afholdt i konsulentfirmaet Læringsdrevet Innovation (LDI) med sportspsykolog Kristoffer Henriksen som hovedtaler. Kristoffer Henriksen er forsker på Syddansk Universitet med speciale i talentudvikling, succesrige talentmiljøer og sportspsykologens filosofi og metoder.

Som sportspsykologisk konsulent i Team Danmark arbejder Kristoffer med atleter og trænere på det højeste internationale niveau – blandt andet som psykologisk samtale-støtte ved VM og OL. Og Kristoffer satte lys på vigtigheden af at have et miljøorienteret perspektiv på succesfuld talentudvikling.

I sin anerkendte forskning har Kristoffer identificeret fællestræk i miljøer, der har præsteret at udvikle medaljetagere til både VM og OL.

Kristoffer pegede på dagen på følgende karakteristika, som helt afgørende for de gode miljøer: At den enkelte atlet tilhører træningsgrupper, hvor man støtter hinanden, hvor man byder forskelligheder inden for og inkluderer hinanden og hvor man arbejder med åbenhed og videndeling, så miljøet understøtter udviklingen af den hele idrætsperson.

Det er miljøer, sagde Kristoffer, hvor man skaber en stærk sammenhængende kultur med fokus på langsigtet udvikling. Og det er miljøer, hvor man også på den ene eller anden måde inkluderer spillere i træningen, som var rigtig gode en gang og fortsat brænder for sporten, og derfor kan bidrage menneskeligt og kulturelt til miljøet.

Tennissportens Dag

Ansvarlighed over for sig selv og de andre

Med udgangspunkt i Kristoffer Henriksens forskning blev Arbejdernes Tennis Klub diskuteret som case. ATK har hjemmebane på Genforeningspladsen i København NV. Det er en tennisklub fra 1928 med mange medlemmer men med meget begrænsede banefaciliteter.

Kontingentet er lavt, og der er derfor heller ikke mange penge til elitearbejdet. Alligevel har klubben altså i løbet af de sidste 10 år stille og roligt formået at spille sig op i eliterækkerne.

Cheftræner Jens Seibæk svarede på spørgsmål. I ATK er seniortræningen som sagt baseret på fællesskabet, og på at spillerne selv tager ansvar og byder ind:

”De skal ville noget, når de møder til træning, det er det vigtigste. I ATK kommer relevante unge spillere tidligt med på seniortræningen, så nyttige relationer dannes til divisionsspillerne. Alle i gruppen er velkomne til træning, det er mit ansvar at finde en plads og en rolle til dem den givne dag. Fyldte hold med fire på hver bane er, som jeg ser det, meget bedre end det halve, som mange ellers sværger til.”

”Man skal jo ikke tro at mængden af penge hænger sammen med hvor meget man træner!” – Kristoffer Henriksen

På talertalen var også Steen Elsborg, der som eliteudvalgsformand i ATK har været med til at opbygge rammerne. Steen var i 90’erne ungdomslandstræner i tennis og arbejder i dag professionelt som konsulent for virksomheder, der fokuserer på at skabe samarbejdende præstationsmiljøer:

”Det at gå efter at blive individuelt stærk i kraft af hinanden, og gå efter at opnå sammen, hvad ingen kan hver især – det er også det, der præger de bedste præstationsmiljøer i erhvervslivet. Her rækker virksomhederne ud efter det ypperste og opnår det optimale med deres ressourcer netop ved at skabe en samarbejdende og lærende innovationskultur med et psykisk godt arbejdsmiljø, hvor alle involverede både trives og gror.”
Tennisspilleren Mohamed Shabib
Mohamed Shahib og ATK har klaret turen op til bedste række, trods en række odds imod sig. Foto: Sportsfotograf.com.

Kan den miljøorienterede model virke på det absolutte topniveau?

Kristoffers Henriksen er ikke i tvivl:

”Jeg oplever, at de steder, man piller en eller to atleter ud og gør noget helt særligt for dem – der holder det ofte ikke særlig længe. Hvis man er heldig, så bliver de to atleter dygtige, men man opnår ikke, at andre har lært noget af dem, og så dør det ud efter dem. Og er man uheldig, så mister de to interessen for sporten, måske netop fordi de ikke inspireres af et godt menneskeligt miljø undervejs, og så er satsningen helt spildt”.

Og Jens Seibæk tilføjede:

”Idéen om at udvikle sin dygtighed sammen med andre, idéen om ”Ensemblet”, har jo virket på de skrå brædder og musikscenen i århundreder. Så det kan selvfølgelig også give resultater i idrættens verden.” Og Jens fortsatte: ”Men i miljøer med mange penge i omløb kommer andre forhold end udviklingens vilkår alt for ofte til at spille en hovedrolle. Her har ATK måske været velsignet ved netop ikke at have nogen penge! Det kræver en meget høj integritet i et udviklingsmiljø at holde retningen med mange frie penge om ørerne. Og den integritet har kun få miljøer. Måske heller ikke ATK, vi har bare ikke haft udfordringen.” 

I forlængelse af det fik Kristoffer Henriksen spørgsmålet fra en af tilhørerne: ”Jeg kunne godt tænke mig at spørge lidt ind til de ”farlige” penge. Når vi snakker om fodbold og de mere pengestærke sportsgrene, ville det så hjælpe for udviklingsmiljøet at tage pengene ud?”

”Det ville være en rigtig god start!” svarede Kristoffer, ”man skal jo ikke tro at mængden af penge hænger sammen med hvor meget man træner! Jeg synes nogle af de måder, man bruger penge på i f.eks. fodbold, de er enormt kontraproduktive i forhold til at skabe selvstændige og ansvarlige atleter.

Jeg kender fodboldspillere, som – når vi snakker om muligheder for at komme til at træne selv ved siden af – så siger de: ’det kan jeg ikke, for mine støvler ligger nede i klubben …’. Og så bruger klubberne ofte endnu flere penge på at få endnu flere trænere på – og her ødelægger man faktisk også noget.

Ikke sådan forstået, at man ikke skal have mange trænere på en gang i mellem, men den der tilvænning til, at der hele tiden er fokus på mig … det betyder faktisk, at hvis der er en dag, hvor trænerne kigger væk eller ikke lige er til stede, så falder kvaliteten alt for meget i træningen.”

Kristoffer Henriksen fortsatte: ”Atleterne tænker i en sådan pengestærk kultur alt for ofte og måske ikke så underligt: Hvorfor skulle jeg yde noget, når der ikke er nogen, der kigger? og hvad skal jeg gøre? jeg har ikke lige fået lært, hvordan man træner selv, og jeg har ikke lige tænkt over, hvad det er, jeg skal træne osv.

Så på nogle måder, synes jeg, at pengene – eller i hvert fald den måde man forvalter dem på – er med til at ødelægge det, som på lidt længere sigt kan skabe selvstændige, ansvarlige, dygtige og læringsparate atleter.”

Det er spørgsmålet, om Kristoffer Henriksens forskning indeholder budskaber debatten i dansk tennis, om hvordan vi optimerer ressourcerne i vores elitearbejde? Eller som Kristoffer selv spurgte på dagen: ”Måske kolliderer det for meget med den danske tenniskultur?”

Steen Elsborg var optimistisk: ”Jeg tror, vi er klar i tennismiljøet til at lade os inspirere. Den miljøorienterede tilgang til at skabe resultater i verdensklasse er jo oplagt at tage ved lære af, når vi designer præstationsmiljøerne på vores ungdoms- og seniorlandshold og på vores elitecenter.

Tennisveteranen Steen Elsborg
Tennisveteranen Steen Elsborg. Foto: Sportsfotograf.com.

Når man har prøvet at stå på banen, så ved man godt, at spilleren kun umiddelbart står der alene. Alle tankerne, der løber rundt i den indre samtale, glæden ved at være der, modet og kreativitet – og ikke mindst den mentale robusthed, når der skal kæmpes – er jo afhængig af miljøet, vi er en del af i det daglige”.

Arrangementet var tilbudt bredt som en del af DIFOs række af ”popcorn” møder, der som navnet antyder, popper op rundt omkring i Danmark og sætter fokus på forskellige idrætspsykologiske problemstillinger. Denne gang poppede DIFO op i samarbejde med ATK og LDI, og der var aktivitet både i LDI og på ATKs baner på Genforeningspladsen. Med deltagere fra idrættens verden og fra erhvervsliv, blev talentudviklingsmiljøer i særklasse livligt diskuteret og dagen sluttede med en smagsprøve på Seibæks metoder i praksis.

Find mere information om lignende arrangementer på Dansk Idrætspsykologisk Forum hjemmeside www.diforum.dk, eller kontakt bestyrelsesmedlem i DIFO, Peter Elsborg på pel@nexs.ku.dk.