Efter nederlaget til Samantha Stosur kunne Caroline Wozniackis plads i slutspillet stadig komme i fare, da både Angelique Kerber (GER) og Ekaterina Makarova (RUS) stadig havde en teoretisk chance for at indhente Caroline på racelisten.

No. 25 Svetlana Kuznetsova (RUS) sørgede dog for, at Kerber ikke fik muligheden for at snuppe pladsen for næsten af Caroline for 2. år i træk, da russeren i 1/8-finalen ved Premier Mandatory turneringen China Open i Beijing vandt over Kerber 2-6, 6-4, 6-3 i en meget jævnbyrdig kamp, hvor det efter 1. sæt så ud til, at Kerber kunne holde liv i håbet.

Kuznetsova kom dog stærkt tilbage, og hun fik tvunget kampen ud i et afgørende 3. sæt, hvor Kerber 2 gange var foran med et break. Begge gange brød russeren straks tilbage, og hun brød desuden til igen til 5-3, hvor hun kunne serve kampen hjem.
Ved 0-40 så det ud til, at Kerber ville komme tilbage i sættet, men Kuznetsova afværgede alle 3 break-chancer samt en enkelt mere, inden hun omsider vandt partiet og dermed kampen.

Få minutter forinden vandt no. 45 Roberta Vinci (ITA) efter et jævnbyrdigt 3. sæt 6-1, 0-6, 7-5 over 12. seedede Ekaterina Makarova (RUS), som langt ude i teorien stadig havde en minimal chance for at nå slutspillet, hvis hun både kunne vinde turneringen i Beijing og i 2 efterfølgende turneringer.

De 2 resultater betyder, at det nu endegyldigt kan bekræftes, at Caroline Wozniacki efter 2 års fravær igen deltager ved WTA-slutspillet, som afvikles 20-26. oktober i Singapore.

Forinden er Caroline tilmeldt Premier 700 turneringen Kremlin Cup i Moskva, men måske bør Caroline efter et langt sammenpresset turnerings program de seneste måneder springe den turnering over og få plejet eventuelle småskavanker, så hun i stedet kan lade op og være helt klar til slutspillet.

Forrige artikelITF Sharm El Sheik: Martine Ditlev fuldender dansk uge med 1. runde exits
Næste artikelJapansk tennis kæmper for anerkendelse
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.