Australian Open 2018 vil for evig og altid være et stort kapitel i den danske tennishistorie. Caroline Wozniacki vandt den Grand Slam, der så længe havde manglet på det i forvejen imponerende CV. Spørgsmålet er her kort efter, er der mon flere på vej?

Finalen. Triumfen. Kulminationen. Verdens aktuelt to bedste tennisspillere mødtes en lørdag formiddag sidst i januar dansk tid i den ultimative test på udholdenhed. I en bageovn af en australsk sommer stod de to slidertyper, Caroline Wozniacki og Simona Halep, på hver deres side af nettet. De repræsenterede på mange måder det samme i en finale, der blev lige præcis så intens og nervepirrende som forventet. Spillet overraskede markant til den positive side. Den store kliché om finaler sjældent er velspillede blev skudt ned med et brag, de to kombattanter gjorde finalen igennem hinanden bedre. Præcis som 15.000 tilskuere på Rod Laver Arena i Melbourne og millioner af tv-seere verden over kunne ønske sig.

Historien om Caroline Wozniacki på den internationale scene tog sin begyndelse tilbage i de tidlige teenageår. Helt præcis foråret 2005, da hun på det gigantiske grusbaneanlæg i tyrkiske Ali Bey Club slog sine første slag som seniorspiller. Det var for det danske landshold, hvor Wozniacki side om side med Eva Dyrberg, Karina Jacobsgaard og Gluay Kampookaeew sikrede Danmark overlevelse i en af Fed-Cuppens bedste rækker. Det blev både til sejre og nederlag i den uge for Caroline Wozniacki. Men stilen og udtrykket var præcis det samme som det der blev signaleret den historiske lørdag på Rod Laver Arena i Australien. Viljen, gejsten, gnisten til at ville vinde har båret Caroline Wozniacki igennem såvel op- som nedture i det internationale tenniscirkus. Kvaliteten af spillet har, naturligvis, været til tider af svingende kvalitet. Men i perioder med skader, dårlige resultater og andre elementer en sportsudøver ønsker langt væk, har jagten og kærligheden til sejre været stærkere end smerten efter nederlag.

Netop kærligheden til sejre har også været en hæmsko. En hæmsko i forhold til at se, hvordan udvikling af nye elementer i spillet på et tidspunkt var en tvingende nødvendighed, hvis niveauet i den internationale top skulle bibeholdes. En konklusion mange udenfor Team Wozniacki drog inden Caroline Wozniacki selv indså det. Det var da den selvindsigt indfandt sig efter en af karrierens første og største kriser indtraf, at de første byggesten til triumfen ved Australian Open blev støbt.

For finalen ved Australian Open mod Simona Halep symboliserede, set over hele kampen, på mange måder Caroline Wozniackis karriere i en kortere opsummering. Det hele startede perfekt og pointene kørte ind på samlebånd. Bedst som man troede træerne voksede ind i himlen (det gør de som bekendt ikke), arbejde den lille ihærdige rumæner sig tilbage ind i kampen og stod rent faktisk med et break foran midt i tredje og afgørende sæt med de klart bedste kort på hånden. Men som i ethvert andet eventyr af Hans Christian Andersen, ja Caroline Wozniacki er naturligvis født i Odense som vores folkekære eventyrdigter, skal den gode så gruligt meget igennem inden det hele bliver godt. Selvom det efterhånden er små 200 år siden H.C. Andersen forlod jorden, så kunne historien om Caroline Wozniackis rejse mod den ultimative triumf næsten ikke være skrevet flottere af Andersen selv.

Flere kapitler på vej?

Sejren i Australien kunne på mange leder og kanter ses som det perfekte punktum i en allerede lang og flot karriere. Spørgsmålet er bare, om der bliver flere kapitler at skrive om Caroline Wozniacki som aktiv tennisspiller? Det er et svar der aktuelt svæver i luften og som hovedpersonen selv på ingen måde gør noget for at få ud af verden. Mest af alt virker hun afslappet og til at nyde øjeblikket, hvor al kritik om manglende triumfer er forstummet for altid. Hvilket man, til trods for den naturlige interesse om fremtiden, godt forstår.

Lad os ridse op, hvad der taler for, at vi også i de kommende år kommer til at se Caroline Wozniacki være aktiv ved de store tennisturneringer. Hun har med triumfen i Australian Open opnået en erfaring og vished omkring, hvordan 14 dages Grand Slamtennis skal sammensættes for at ende ud som vinder. Den viden indehaves kun af en ganske lille flok tennisspillere på WTA-touren. Derudover er feltet af rivaler på kvindesiden måske nok stærkt, men langtfra skræmmende. Ingen ved, hvordan Serena Williams kommer tilbage fra barsel, men sikkert er det at mulighederne, i særdeleshed med Caroline Wozniackis stærke afslutning på 2017 og start på 2018, i høj grav giver muligheder og realistisk tro på flere danske Grand Slamtriumfer i den nærmeste fremtid.

På den anden side vægter de mange års hårde slid i tennissporten. Kærligheden til den forlovede David Lee og ikke mindst det udtalte ønske om at blive mor i en ung alder. Med en dåbsattest der fortæller, at Caroline Wozniacki i sommeren 2018 bliver 28 år er mor i en ung alder ved at være oppe over. Med en fuldendt karriere med Grand Slamtriumfen i januar, en bankkonto der bliver svær at formøble og en drømmemand til den kommende familieforøgelse virker alle tingene til at være på plads i forhold til livet efter tenniskarrieren.

Og så er vi tilbage ved starten på denne artikel. Det der handler om gnist, gejst og kærlighed til at vinde. Det er det, der skal få Wozniacki til at fortsætte med at spille tennis et par år endnu, intet andet. Omvendt er det netop det, der kan få hende til at stryge til tops i flere Grand Slamturneringer. US Open i New York sidst på sommeren ligner, set udefra, som stedet hvor Wozniacki kunne stoppe på det ultimative højdepunkt. Med en sejr i den Grand Slamturnering hun slog igennem i tilbage i 2009, en turnering der sidenhen har udviklet sig til at blive danskerens hjemmebaneturnering.