Af Klaus Fuglgaard

På mandag begynder den 50. udgave af US Open i New York. Endelig med deltagelse af hele big 4; Nadal, Federer, Djokovic og Murray. Omend nogle af er i en lidt ringere forfatning spillemæssigt og fysisk i forhold i forhold til deres vanlige niveau. Vi ser tilbage på et år, hvor Federer, Nadal og Djokovic har delt titlerne i Grand Slam regi. Dette uden at have været på det højeste topniveau vi kender disse fra. Federer er efter manges mening ramt af alderen – de 37 år må snart få større betydning end schweizeren bryder sig om. Nadal har haft skavanker på det fysiske og måtte trække sig ved Australien Open, men er tilbage på et fornemt niveau. Djokovic har fået selvtilliden og fokus igen efter nogle udskiftninger frem og tilbage på hans team. Han er den, der kommer med de bedste forudsætninger qua hans titel ved Wimbledon, og triumfen i Cincinnati i sidste uge. Bettingmarkedet har også serberen i forreste position, når det gælder vinderchancerne i New York.

Lodtrækningsheld til Nadal

Lodtrækningen har flasket sig ekstremt godt for Nadal, der som farligste potentielle modstander inden en semifinale har sidste års finalist Anderson og unge canadiske Shapovalov. Det er almindelig kendt i tennisverdenen, at hvis Nadal får en overkommelig uge 1 i en Grand Slam, så er han oftest brutal i uge 2.
Djokovic og Federer har ikke været begunstiget med samme held, da de møder hinanden i en eventuel kvartfinale og hvad værre er for Federer; han kan møde det australske fænomen Kyrgios i tredje runde. To spillere, der spiller ekstremt tætte kampe, hver gang de mødes, og hvor vi altid er garanteret tiebreaks.
Murray bør nævnes i forhold til hans medlemskab i big 4, der dog måske er ved at udløbe. Han har ikke lignet sig selv efter han er kommet tilbage fra omfattende skade. I græssæsonen så det helt forfærdeligt ud. Han udtalte dog, at græs var noget af det værste at gøre comeback på ift. bevægelsesmønstre osv. Dernæst kom hard court sæsonen, hvor han i Washington spillede nogle fine kampe, men måtte kapitulere inden kvartfinalen, da han havde spillet et maraton af en kamp midt om natten i den amerikanske hovedstad. Han trak sig fra Cincinnati, og man må nok ikke forvente meget af skotten i den kommende Grand Slam på amerikansk jord. Lodtrækningen har heller ikke været gavmild ved ham, hvor han møder potentielt møder Verdasco i 2. runde og Del Potro i 3.

Udfordrerne til de største
Skal man se på seriøse udfordrere til ovennævnte spillere, så skal der kigges på Tysklands Alexander Zverev. Han har et spil på hard court, der kan gøre ondt på de fleste. Han har topniveauet, hvilket er bevist med flere Masters 1000 titler, men det er psyken, der har det svært i ”bedst af fem” formatet og i Grand Slam rammerne. Han har kontinuerligt underpræsteret i stort set alle Grand Slams de to sidste sæsoner. Om det helt specifikt er spilformatet, vigtigheden af kampene eller det faktum, at man skal levere over to uger stabilt skal ikke kunne siges, men resultaterne taler for sig selv; Zverev har kæmpe udfordringer i Grand Slams. Han har dog allieret sig med Ivan Lendl, der gjorde Murray til Grand Slam vinder og med ham i stalden, og en meget gunstig lodtrækning bør den uge tysker minimum være at finde i uge 2.
Cilic og Del Potro skal pr. definition nævnes som tidligere vindere i New York. De har det store spil, viste stærke takter i Cincinnati og har det mentale til at gå hele vejen.
Generelt har vi at gøre med en meget åben Slam. Man fornemmer afgjort at big 4 er til at udfordre for resten af feltet, men problemet er, at resten af feltet ikke rammer et niveau lige nu, der bør bekymre dem. Samtidig skal man stille sig spørgsmålet om de har troen på de kan gå hele vejen. Der skal virkelig arbejdes med den mentale værktøjskasse hos diverse spirende sportspsykologer for at overbevise dem om, at de kan besejre Federer, Nadal og Djokovic i årets sidste Grand Slam.

Helt åbent hos kvinderne
Hos kvinderne er det som i de fleste foregående turneringer helt åbent. Der er flere spørgsmålstegn end svar; er Azarenka snart tilbage på højeste niveau efter lang kamp uden for tennisbanen omkring forældresag. Har Serena Williams gemt sit bedste til hjemmebanen efter et svingende år 2018. Kan Halep og Wozniacki gå ind til New York uden pres efter, de har vundet deres første Grand Slam. Har Venus Williams noget tilbage inden hun takker af efter en lang og glorværdig karriere. Finder de tidligere Grand Slam vindere Kerber, Muguruza og Kvitova deres niveau igen, og bliver de stærkeste udfordrere til trofæet. Skal man regne med Sloane Stephens som en af kandidaterne som den forsvarende mester, eller falder hun helt igennem – det er ofte en af delene, når det gælder Stephens.

Danske forhåbninger bør være moderate
Wozniacki har desværre ikke brugt Australian Open titlen som et springbræt for flere titler. Det virker som om, at den længe ventede Grand Slam blev et lettelsens suk i stedet for at bringe en yderligere sult mod de andre Slams. Der har været alt for mange ydre faktorer, der har forstyrret danskeren igennem året såsom tilskuere, modstandernes spillestil og dommere. Et stadie hun burde have passeret for længst som professionel igennem en årrække. En titel i den lille opvarmningsturnering til Wimbledon, Eastbourne er det blevet til som det eneste efter Australien. Og hun bliver heller ikke regnet med som en af de 10 største favoritter til US Open af bookmakerne.
Wozniacki kan næsten kun overraske, hvilket måske er den rolle, hun befinder sig allerbedst i.