Finalen i årets US Open var dels noget der måske var ventet og noget ingen havde tænkt på. Serena Williams har været på en optur siden hun blev mor. Naomi Osaka har været på en optur siden hun overtog Serena Williams gamle hittingpartner Sascha Bajin efter Wozniacki havde sagt nej til at fortsætte hendes samarbejde med ham. Sascha Bajin der førte Caroline Wozniacki til sejren i 2017 afslutningen i Singapore og efterfølgende havde lagt grunden til sejren i Australian Open, før det begyndte at gå tilbage for vores Caroline. Det var Idolet mod fangirlen. Osaka der var knap 2 år da Serena vandt sin første slamtitel (1999). Kunne superfan Osaka vinde over supermom Williams? Ja det kunne hun er det korte svar, men ikke før publikum havde været igennem et sandt drama. 62 64 vandt Osaka med.

Spillerne klar

Første sæt startede nervøst af Serena, der i det hele taget ikke kunne finde storspillet frem i første sæt. Begge spillere holdt deres første parti, men så slog Osaka til første gang, og Serena sluttede sit parti af med sin anden dobbeltfejl -21. Osaka holdt let sit serveparti og sluttede med sit første es. I det hele taget var det Osaka, der var den rolige spiller og som lavede færrest fejl.Serena startede sådan set sit serveparti ok og var foran 30-0, men lavede så sin tredje dobbeltfejl og Osaka brød igen -41. Herefter fulgte et længere parti med Williams første breakpoint som Osaka afværgede med et es. Idet hele taget spillede Osaka de flotteste bolde ,når det brændte på, og efter et par lige var der fordel til Osaka, der reddede partiet -51. Williams var på hælene og bagud 0-30 men reddede alligevel partiet til 52. Osaka servede med nogle flotte server første sæt hjem 62.

Osaka brød første gang

Osaka følger op med vundet parti 31

Osaka brød for anden gang

Osaka holder til 51

Første sæt til Osaka

Andet sæt var en noget andet affære, der sådan set startede godt indtil Williams midt i Osakas parti fik en coaching advarsel som hendes coach indrømmede efterfølgende var korrekt. Osaka holdt sit parti, men Williams var ved at opbygge noget af en rasende indstilling til umpiren. Williams og Osaka spillede nogle meget flotte dueller, og efter at have holdt sit eget parti brød Williams Osakas parti, og så var Williams foran 31, og mange troede, at det var vendepunktet i kampen. Det kunne det godt have været, men Osaka ville det anderledes, og Williams hjalp til ved at lave to dobbeltfejl og Osaka brød tilbage. Så klikkede det første gang for alvor for Williams, der smadrede sin ketsjer i stor frustration over det mistede parti, og fik derfor advarsel #2. Osaka vandt efterfølgende sit parti rent, og så var det lige 33. Så fulgte et yderst dramatisk parti, hvor Williams igen kom i vanskeligheder trods et es og tabte sit serveparti -43. Så fulgte der en pause hvor Serena Williams skældte umpiren ud og kaldte ham en tyv – så fik hun tredje advarsel, der udløste tabet af et parti. Osaaka var nu foran 53 og Serena skulle serve. Serena vandt et rent parti – 54. Osaka kunne nu serve kampen hjem, hvilket hun gjorde på flotteste vis bl.a. støttet af 2 esser. 64. Umpiren udførte blot sit job, men blev kaldt nogle mindre pæne ting. Efterfølgende indrømmede Serenas coach at han havde lavet coaching. Fortjent sejr til Naomi Osaka, der holdt hovedet koldt til kampen var slut, hvorefter der var tid til en del tårer. Well done Osaka – vi vil se meget mere til Sascha Bajins svendestykke – hans første slamsejr som coach – godt gået Sascha Bajin.

Serea fik en coaching advarsel – var rigtig

Serena mister et parti pga tredje advarsel

Umpiren kaldt en tyv og det må man ikke

Kampens statistik

Forrige artikelITF Badenweiler: Sofia Nami Samavati på WTA-ranglisten efter sit bedste resultat
Næste artikelSøndag 9. september: Både Djokovic og Del Potro tilbage i storform efter skader
Avatar photo
Leif Hørgren Mortensen er selverklæret tennisfan med særlig interesse for WTA-touren og Caroline Wozniacki. Leif er aktiv tennisdebattør på sociale tennismedier og også en stor bidragsyder på det internationale tennissite, Tennisfrontier.com.